Det er en enorm frustration der opstår, når man som dansk gymnasieelev hører om ´de unge´ der skal have styrket deres fagkundskaber, når politikerne samtidig er i gang med at vedtage en betydelig degradering af kvaliteten af denne.

fra elevrådet på Gammel Hellerup Gymnasium Det er med bred enighed blandt politikerne, forventet af os som gymnasieelever (og egentlig også elever på alle andre videregående uddannelser) at vi skal kunne det dobbelte med halverede midler; flere elever i klasserne, nedsat forberedelsestid for lærerne og forkortelse af studieturene er hvad vi kan forvente, hvis de nye love bliver vedtaget. Alle disse forslag har betydelig relevans for vores undervisning, og, for den sags skyld, Danmarks fremtid, da det i bund og grund er det vi er.
Der bliver stillet krav og store forventninger til vores færdigheder, og med god grund. Vi skal lære at begå os fagligt og socialt, med de bedst mulige kompetencer, til gode for samfundet og vores fremtid. Men vi får allerede nu en klods om benet, når alle partier på nær ét, støtter nedskæringerne og dermed sænker vore uddannelsesproces. Vi er ikke imod regeringen, eller oppositionen, men vi er imod de forslag der bliver stillet, og den situation vi bliver stillet i, som følge af forslagene. Dette kan vi ganske enkelt ikke se vil gavne hverken os eller Danmark.
Det kan ikke være en fordel at sætte flere elever ind i klasserne. Nu gælder forslaget én ekstra elev i hver klasse, hvilket sætter klassekvotienten op på 29. Det betyder mindre tid til at blive set, hørt og forstået. Hvilket eksempelvis resulterer i en større chance for at blive overset. Samtidig med at flere elever betyder mere uro og mindre koncentration.
Mindre forberedelsestid for lærerne medvirker til en betydelig forringelse af undervisningens kvalitet. Flere elever og mindre tid kan umuligt komme til at passe sammen. Vi kan altså se frem til mindre engagement både fra lærernes og elevernes side.
Forkortelse eller hel afskaffelse af studieture, er en begrænsning af alternativ undervisning, der giver brugbare færdigheder, hvilke der på ingen måde kan opnås i et klasseværelse. Samtidig med, at det socialt styrker, giver det også en lettere og mere behagelig stemning i en klasse. Disse færdigheder er brugbare for alle parter i fremtiden.
Vi står i en situation, hvor vi på kryds og tværs har brugt dagen på at finde frem til måder, hvor vi vil blive hørt og taget alvorligt. Er demonstrerende elever blevet en hverdagssag for politikerne? Er blokeringer rundt i byen gavnligt, hvis det skaber irritation? Og hvordan får vi formidlet vores budskaber ud til den øvrige befolkning, uden at blive set ned på?
Man ønsker det bedst for os, men vi er aldrig blevet hørt - dette hænger ikke sammen?
Et samfund kan ikke 'fabrikeres'. Hverken når det gælder undervisning eller sociale færdigheder. Det er mennesker, der bliver opereret med, og det er mennesker, som ikke bliver hørt hvis dette forslag kommer igennem. At ignorere disse protester, og nægte at høre på de mennesker, som skal skabe vores land og samfund fremover, er ikke noget der bør ses positivt på. Det har skabt vrede og fortvivlelse hos den del af befolkningen som skal sikre det danske samfunds fremtid. Det er derfor i en fortvivlet frustration, dette bliver skrevet, for nedskæringer på os, er nedskæringer på fremtiden!