I den senere tid har både Dansk Folkeparti og Venstre forsøgt at sætte dagsordenen for, hvad en kommende afstemning om EU-forfatningen skal handle om

af Claus Pedersen, 29 år. Stud. mag i samfundsfag og historie, aktiv i Globale Rødder.
Begge partiers udmelding er, at afstemningen skal være et spørgsmål om for eller imod EU. Der er næppe tvivl om, at hvis afstemningstemaet skulle blive 'for eller mod EU', så bliver svaret et ja fra den danske befolkning. Et ja til EU-forfatningen vil for Venstre betyde grønt lys for den fortsatte overdragelse af værdier og ikke mindst beslutninger fra regering og Folketing til bestyrelser i private virksomheder.
For Dansk Folkeparti vil et ja betyde et evigt martyrium, som måske kan erstatte deres korstog mod flygtninge, som nu er overtaget af både Venstre og Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti har brug for et martyrium, en evig undertrykkelse at kæmpe imod, og derfor har Dansk Folkeparti også brug for et ja til den kommende EU-forfatning - derfor vil de gøre den kommende afstemning til et spørgsmål om for eller imod EU.

Brug for etaper
Den fælde må vi som progressive unionsmodstandere ikke falde i! Vi skal hele tiden holde endemålet - afskaffelse af EU - synligt, men afviklingen skal ikke ske fra dag til dag. Den skal ske i etaper, så befolkningen hele tiden kan følge med og føler sig trygge ved processen. Første skridt kan være en associeringsaftale med Norge som forbillede.
Hvis ikke afstemningen om EU-forfatningen skal handle om 'for eller imod EU', hvad skal den så handle om? Et bud - endda et godt bud - er den praktiske beslutning om EU's aktive udenrigspolitik.
Hvilke lande og partier er det som - i al fremtid efter en eventuel vedtagelse af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - må ophøre med at føre den politik, som de virkeligt mener er den eneste rigtige?

Vi skal rejse spørgsmål
Kan man forestille en situation hvor store lande som England, Spanien og Italien gennemtvinger en fælles EU-støtte til militære aktioner imod Tyskland og Frankrigs ønske? Er det realistisk, at både Tyskland og Frankrig i denne situation vil forholde sig i ro og i EU-solidaritetens navn ikke protestere?
Eller endnu bedre... Vil en dansk regering med Venstre og Konservative adlyde en fælles EU-holdning om ikke at involvere sig militært i for eksempel Irak? Vil Venstre og Konservative tillade at lade deres udenrigspolitik bestemme af Tyskland og Frankrig?
Det er ganske simpelt et spørgsmål om hvorvidt EU-projektet kan lade sig gøre, og vi kan ikke forvente at medierne af egen fri vilje tager dette spørgsmål op. Det er alene op til modstanderne af en atom-bærende militær supermagt at rejse disse spørgsmål, og dermed bliver ansvaret vores.