Enhedslistens nuværende og tidligere energiordfører skitserer her et alternativ til regeringens Nordsø-aftale

af Keld Albrechtsen og Søren Kolstrup, Enhedslisten
Udenlandske investorer vil blive skræmt væk fra den danske del af Nordsøen, hvis staten sætter sig på en ejerandel af det nuværende undergrundskonsortium eller kræver mere skat, siger en række børsanalytikere.
De nuværende olieselskaber vil slække på lysten til at finde olie i dybtliggende lag og på marginale felter, ligesom nye initiativrige selskaber vil holde sig langt borte fra Nordsøen. Spåmændene i analytikerselskabet Danske Equities fortæller hermed, at de partier, der vil en øget Nordsøbeskatning, kommer til at skyde sig selv i foden.
Dette billede søgte en kreds af politikere og erhvervsfolk i Esbjerg med venstreborgmesteren Johnny Søtrup i spidsen i løbet af sommeren at gøre endnu mere dystert. En øget beskatning af Nordsøolien vil indebære tab af job ikke blot i Esbjerg men i det ganske Ribe Amt, lød det fra den jyske vestkyst.

Det lyder slemt. Prognosen er efter vor bedømmelse skudt over målet, men under alle omstændigheder er der råd for løsninger, så politikerne ikke behøver at lade sig kyse af magtfuld oliekapital.
Først om prognosen: Vi har altså ikke at gøre med tøjfabrikker, der på en studs kan flyttes til fremmede lande med mere villig arbejdskraft. Samfundet skal true med en beskatning, der ligger pænt over beskatningsgennemsnittet for Nordsølandene for at skræmme Mærsk ud af Nordsøen, fordi det er forbundet med betydelige omkostninger at skifte sikre Nordsøinvesteringer ud med alternative investeringer i Langtbortistan.
Under alle omstændigheder vil Mærsk frem til 2012, hvor eneretsbevillinger udløber, søge at true politikerne med boykot - godt bistået af villige 'analytikere'. Over for disse skræmmebilleder har staten imidlertid to effektive skaktræk.
Statens selskab DONG kan anvendes til at øge det offentlige engagement på de marginale felter, hvis de store olieselskaber trækker følehornene til sig. Men staten har et endnu stærkere trumfkort: Staten kan i 2012, hvor Mærsk eneretsbevilling udløber, beslutte at lade denne hjemfalde 100 procent til samfundet. Herefter kan statens selskab DONG - i dag et markedsgjort selskab som bør reformeres til behovsstyret produktion og demokrati - overtage al oppumpning og efterforskning. Mærsk kan herefter om fornødent supplere det nye DONG's indsats, hvis de vil underkaste sig samfundets præmisser for olieudvinding.

Den politiske vilje til en samfundsovertagelse sikrer, at politikerne ikke lader sig presse til en for samfundet elendig kohandel. Det værst tænkelige perspektiv indebærer, at samfundet fra 2004 får et par ekstra skattekroner mod at forære Mærsk guld og grønne skove efter 2012.
Når Esbjergs borgerlige politikere og forretningsfolk frygter for arbejdspladser ved en øget beskatning (som vi fortsat mener er vildt overdrevet) har vi ligeledes en vandtæt løsning. Vi foreslår, at mindst 25 procent af statens årlige indtægter fra Nordsøen - og altid mindst 3,5 milliarder kroner - overføres til en ny oliefond, hvis midler øremærkes til indfrielse af en treleddet plan for holdbare, bæredygtige job inden for vedvarende energi (ikke mindst på solcelleområdet), miljøvenlig transport (sporvogne i storbyerne) og ny offentlig, deltagerstyret produktion med tilknytning til både græsrøddernes og de offentlige institutioners forskning.

Det her skitserede perspektiv kan imidlertid slemt beskadiges, hvis Socialdemokratiet her og nu lader sig svinebinde til en langsigtet løsning, hvor dansk energipolitik også efter 2012 hviler på Mærsks præmisser for olieproduktion - med en samfundsandel af profitten langt under den norske, med en oppumpningstakt dikteret af kortsigtet profit, nul samfundsindsigt i oliereserverne og en fortsat uanstændig politik for arbejdsforhold og miljø i Nordsøen.
Der er grund til at tænke langsigtet. Lad os arbejde for nogle ekstra kroner her og nu og slås for en fremtidssikret energipolitik efter næste valg. Ryst ikke på hånden Mogens Lykketoft og Svend Auken, tænk langsigtet, tænk også på tiden efter næste valg.