Formålet med en ny struktur i fagbevægelsen skal være at skabe en mere slagkraftig organisation

af Tue Tortzen, formand for SiD Hillerød A siden 1997. Medlem af Enhedslisten og DKP. Byrådsmedlem (viceborgmester) for Fælleslisten, som er en socialistisk lokalliste.

Der er ingen fornuft i at have ét SID og ét KAD, når vore medlemmer er på de samme arbejdspladser og i de samme brancher. Der laves alt for meget dobbeltarbejde, og mange afdelinger har svært ved at klare andet end administration. Medlemmerne kan ikke forstå, at der er to fagforeninger på samme arbejdsplads.
KAD`s kamp for ligestilling vil blive styrket i et større forbund. SID er efterhånden kommet med på dette område, og der ligger en stor chance for at blive populære i befolkningen ved at sætte stærkere fælles fokus på ligestilling og familiepolitik.

Medlemmerne er fundamentet
Derfor skal det ikke være en topstyret proces men en tilpasning af lokale forhold med det fælles mål at få tid til mere opsøgende arbejde og hurtigere sagsbehandling.
Desuden må det være en betingelse, at kontingenterne  ikke stiger. Det ville være en flot start, hvis vi ligefrem kunne starte med en nedsættelse.
I øjeblikket samler opmærksomheden sig om lokalstrukturen i det nye forbund - kort sagt: Hvem skal overleve som afdeling - og ansat - og det nye indbyrdes forhold mellem brancher og grupper i afdelingerne.
Det er forhold, som skal afklares, men vi må prøve at holde fokus på den demokratiske fremtid. Hvad skal formålet med det nye forbund være? Hvordan skal lovene være? Hvordan sikrer vi, at det styres nedefra og op, ikke oppefra og ned?

Kamporganisation
Vi må også prøve at benytte lejligheden til at komme af med nogle af de dårlige vaner, som vi, overdrevet men ofte berettiget, hænges ud for i pressen.
Løntilbageholdenhed og mådehold i ledelserne, færre receptioner og flere arbejdspladsbesøg, vi kunne godt gøre det bedre.
Vi må også satse på, at fagbevægelsen bliver en 'medlemspolitisk' kamporganisation, som formulerer sine egne meninger uafhængigt af partierne.
Industriforbundstanken er teoretisk rigtig, fordi den er effektiv, men i et Danmark, hvor DKP næsten er forsvundet, og Socialdemokraterne er ledet af borgerlige akademikere, er den lokale SiD/KAD-afdeling de fleste steder den eneste organisation, som ser samfundet nedefra og kæmper de svagestes sag både fagligt og politisk.
Derfor er det så vigtigt at bevare det lokale fagforeningskontor, også selvom det er en del af en ny og større organisation.

Antal medlemmer
Man udlægger medlemstilbagegangen som om folk flygter fra fagbevægelsen.
Der er ingen tvivl om, at organisationsprocenten falder, blandt andet fordi vi ikke er dygtige nok til at komme ud af busken, men man skal huske, at LO-arbejdernes andel af befolkningen falder. Der kommer ikke ret mange nye arbejdspladser, men skovarbejderne er fyret, teglværket lukket, alt er effektiviseret.
Før i tiden blev vi medlemmer af fagforeningen som 14-16 årige, nu går de unge heldigvis længere i skole. Og arbejdsdrengenes job er forsvundet. Derfor kan man ikke bare sige, at de unge er ligeglade med fagforeningen. De er simpelthen ældre, før de får fuldtidsarbejde.
Men det er klart, at der er en 'trend' om, at fagforening er 'yt' blandt unge. Det står jo i avisen hver dag, og de siger det hele tiden i fjernsynet. Men når man snakker med unge - både dem i fritidsjob og fuldtidsarbejdere og giver sig tid til dem, ja så kan de fleste jo godt se, hvad det handler om. Men de vil se resultater - det er ikke nok at tale om fællesskab og sammenhold, de vil se at det virker. Og det er jo egentligt en sund indstilling. Kan vi vise, at vi duer, så får vi også opbakningen.
Vi må dels skabe flere resultater og dels være bedre til at få dem frem i lyset.