Det svenske folks overbevisende nej til euroen markerede en afstandtagen fra det centraliserede, udemokratiske EU-projekt. Folket stemte for demokratiet og mod den nyliberalistiske politik, som gennemføres i EU

fra Kommunistisk Parti i Danmark, Finlands Kommunistiske Arbejderparti, Norges Kommunistiske Parti, Sveriges Kommunistiske Parti
Det svenske nej har uvurderlig betydning for hele Nordens fortsatte kamp mod monopolernes EU. Nu gælder det at bryde igennem al videre snak om euroen og om forbehold og rette kampen mod EU-grundloven og dermed mod den europæiske forbundsstat.
I Danmark, Finland og Sverige skal der nu føres kamp mod vedtagelse af EU-grundloven.
Kapitalens fire friheder - friheden til at etablere sig eller ikke etablere sig, til at bevæge sig frit inden for Unionen og til at dirigere arbejdskraften derhen, hvor den ønskes - ophøjes nu af EU-grundloven til forfatningsmæssig status og gives forfatningsmæssig beskyttelse.
Ingen tidligere forfatninger har indeholdt en sådan bestemmelse.

EU-grundloven betyder dernæst indførelsen af den europæiske forbundsstat. Vi afviser et samarbejde, der er dikteret af kapitalens interesser og som ved overstatslige love og afgørelser tilintetgør vor nationale suverænitet.
Den europæiske forbundsstat vil blive styret af Kommissionen, der er en regering bestående af embedsmænd og ikke folkevalgte. Kommissærerne kan således heller ikke afsættes ved et valg. Denne regering har oven i købet både lovgivende og udøvende magt. Ministerrådet vil som hovedregel træffe beslutninger ved flertalsafgørelser og ved kvalificeret flertal. Det betyder, at landenes befolkningstal indgår i flertalsberegningen. Det giver de store lande en fordel på bekostning af de små lande i Unionen.
EU-grundloven inddrager helt nye politikområder under EU's myndighed, samtidig med at flere politikområder end hidtil inddrages under bestemmelserne om flertalsafgørelser. EU-grundloven indebærer, at yderligere politikområder kan inddrages under Unionen.
Dermed er også EF-domstolens kompetence-område afgørende udvidet. I konsekvens heraf ændres navnet til Domstolen, og det bliver her civil-, straffe- og arbejdsretlige spørgsmål vil ende. EU-retssystemet kender ingen ankemulighed!

EU's såkaldte beskæftigelsespolitik føres helt og holdent på kapitalens betingelser. EU-grundloven betyder, at vi vil se endnu hårdere slag imod den nordiske model. Retten til kollektiv forhandling og dermed hele fagbevægelsen er under angreb, sådan som vi senest har set det med EU's havnedirektiv.
EU-tilhængerne forsøger at sælge EU-staten til os som et modstykke til den aggressive, militaristiske USA-imperialisme. Men EU er også imperialistisk. Det ses for eksempel på WTO-møderne og overfor Afrika. Det påstås, at EU ikke er militaristisk, men EU har oprettet sit eget militær, der skal kunne operere overalt på kloden. Det påstås, at EU's værdier er bedre end USA's, at EU er et mere udviklet demokrati. Sandheden om EU-forbundsstaten er, at den bygger på helt igennem udemokratiske institutioner.
Desuden har historien lært os, at fra konkurrerende, imperialistiske stormagter kommer ikke fred og harmoni, men konflikt og krig.

Vi nordiske kommunistiske partier vil fortsætte vores samarbejde i kampen mod EU, orientere hinanden og støtte, hvor vi kan.
Vi vil desuden arbejde for fælles nordiske møder og konferencer blandt faglige tillidsfolk, som er EU-modstandere.
Vi vil støtte den folkelige modstand mod EU-grundloven i de øvrige EU-lande og støtte deres kamp for at blive hørt gennem en folkeafstemning.
Vi vil arbejde for mobilisering af befolkningerne i Finland og i Sverige for kravet om folkeafstemninger om EU-grundloven. I Danmark vil vi arbejde for et nej ved den kommende folkeafstemning.
I Norge vil vi arbejde for, at Norge ikke bliver medlem af EU. Norges EØS-aftale rammer norsk handlefrihed lokalt og centralt, og aftalen bør siges op øjeblikkelig.
Et nej til EU-grundloven indebærer et
* JA til egne forfatninger i vore fire nordiske lande.
* JA til det nordiske samarbejde som model for et samarbejde mellem suveræne stater på grundlag af demokratiske beslutninger i parlamenterne.
* JA til de nordiske skattefinansierede kollektive rettigheder.

I de nordiske lande har nej-bevægelserne hele tiden formået at fastholde en demokratisk ret til folkeafstemninger. Ikke alle folkeafstemninger er vundet af EU-modstanderne, men afstemningerne har vist, hvor stor EU-modstanden er i vore lande. Og det har betydet, at Norge har holdt sig udenfor den europæiske union, at Danmark har stemt nej til Maastricht-traktaten og stemt nej til euroen, og at Sverige nu også har stemt nej til ØMU'en. Kun Finland er fuldt ud med i ØMU'en, men den finske modstand mod EU-projektet vokser.
Med øget styrke går de nordiske folk ind i kampen mod EU-grundloven!

Vedtaget på et fælles møde mellem de fire nordiske partier den 19.-21. september.