15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finansloven rammer de ledige

Finansloven rammer de ledige

Tirsdag, 30. september, 2003, 00:00:00

Stadig flere bliver ramt af ledighed, men regeringens finanslovsforslag vil ikke forbedre denne situation. Tværtimod vil ledigheden tage til i det kommende år

fra Forbundet Træ-Industri-Byg afd. 27 - København
Regeringen vil beskære de offentlige investeringer og støtten til byfornyelse. Samtidig skal huslejetilskuddet til lejere i byfornyede ejendomme fjernes med det resultat, at mange lejere vil modsætte sig allerede planlagt byfornyelse.
Regeringens plan for øget boligbyggeri er langt fra tilstrækkeligt til at løse boligproblemet.
Alt i alt forventer vi derfor, at ledigheden vil stige her til vinter
Regeringen planlægger også at gribe ind på a-kasseområdet. Det er planen at spare 1,1 milliard kroner på dagpengene. Pengene skal hentes ved blandt andet at begrænse retten til supplerende dagpenge og ved at sætte loft for indtjening forud for en ledighedsperiode.
Bygningshåndværkere med skiftende beskæftigelse vil i særlig grad blive ramt af dette. Blandt andet vil det betyde, at har man allerede tjent over 25.000 i en måned, skal dette afspadseres inden der kan udbetales dagpenge.
Vi opfordrer regeringen til at droppe besparelserne og i stedet sætte ind med en fremrykket indsats for mere boligbyggeri og byfornyelse. Regeringen må også gennemføre en arbejdsmarkedspolitik og en a-kasselovgivning, der sikrer, at familiernes økonomiske fundament ikke bliver smadret i ledighedsperioder, og at ledighedsperioderne kan bruges til dygtiggørelse gennem uddannelse, hvilket kræver, at der afsættes langt flere ressourcer.
Dagpengedækningen er faldet med 18 procent de sidste ti år. Vi kræver derfor en bedre dækning og at dagpengene derefter reguleres med lønudviklingen.
Vi har ikke megen tiltro til, at det nuværende folketingsflertal vil gennemføre disse forbedringer. Derfor vil vi arbejde aktivt for, at det kommende valg fører til et sporskifte med fokus på flere og bedre boliger, bedre arbejdsmiljø, opprioritering af uddannelserne, udbygning af servicen inden for social- og sundhedsområdet, flere muligheder og rettigheder til de ledige.
Hvis stramningerne på dagpengeområdet bliver vedtaget, vil vi stille krav til arbejderpartierne om, at de allerede nu giver klart udtryk for, at de som noget af det første i kommende regering vil fjerne disse stramninger.
Dette er økonomisk muligt gennem en ændret skattepolitik, hvor virksomhedernes enorme formuer og indtægter beskattes mere end tilfældet er i dag.
Vi vil arbejde for et bedre samfund med en mere retfærdig fordeling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp