I en ruse kan du godt standse op en gang imellem i de yderste kamre. Men hver gang du svømmer gennem en åbning kommmer du uigenkaldeligt længere ind. Til sidst ender du i det inderste kammer. Og med EU-afstemninger er det ligesådan. Hver gang du siger nej, kan du regne med, at efter en passende tid så bliver du spurgt igen. Men hver gang du siger ja, så smækker fælden, og du bliver aldrig spurgt om den ting mere

af Kjeld Stenum
Så fik dværgvagtlerne alligevel held med at ruge et kuld kyllinger ud her på falderebet inden vinteren. De er cirka så store som humlebier, og stribede er de også, ligesom bierne er det. Min datter bliver henrykt, når hun kommer næste weekend. Og svenskerne stemte nej til euroen. Det tegner måske slet ikke til at blive så slemt et efterår.
Euroen er på mange måder hovedhjørnestenen i unionsopbygningen. Har de først fået os til at æde euroen, har vi ikke længere på nationalt plan nogen mulighed for at dæmpe storkapitalens fri flugt over plankeværket. Og vores økonomi vil udvikle regional ensidighed og afhængighed. Så kan magtmenneskene og bureaukraterne dernede i Bruxelles og i Den europæiske Centralbank putte os i deres brystlomme.
Omvendt, så længe vi ikke har euroen, lige så længe har vores nationale parlament mulighed for at opsige vores bundethed til Centralbankens regler, hvis vi har vedtaget en sådan bundethed. Eller vi kan lade vores kurs flyde, sådan som svenskerne har gjort.
Hvis vi vil standse op foran unionen, er det euroen, vi skal holde fast i at sige nej til. For det er euroen, der trækker alt det andet uvæsen, militær, unionsstat og så videre, med sig.

Som vi snakkede om det på arbejde dagen efter svenskernes nej, så er der bare det med EU-afstemninger, at de er ligesom en åleruse. Det går kun én vej. I en ruse kan du godt standse op en gang imellem i de yderste kamre. Men hver gang du svømmer gennem en åbning kommmer du uigenkaldeligt længere ind. Til sidst ender du i det inderste kammer.
Og med EU-afstemninger er det ligesådan. Hver gang du siger nej, kan du regne med, at efter en passende tid så bliver du spurgt igen. Men hver gang du siger ja, så smækker fælden, og du bliver aldrig spurgt om den ting mere.
Nu står vi så foran rusens inderste kammer. Og vi ved, at bureaukraterne, som styrer Europa, de vil absolut have os ind i det inderste kammer. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bevæger os længere. Derfor var svenskernes markante nej så vigtigt. Men selvfølgelig skal de spørges igen, når passende tid er gået. Som vi også skal det. Det er jo en ruse.....

Så er det, mens jeg er ude og fodre vagtler, at jeg kommer til at undre mig over hele det spil, der foregår. Hvad handler det om, det med EU og unionsdannelse og euroafstemninger og alt det der?
Det handler om magt.
Der er en overklasseklike, der ikke mener, de kan sove godt om natten, medmindre de har magten over Europas økonomiske liv - og dermed over vores hverdag. Og vi er så vant til at godtage, at det er det der med magt, det skal dreje sig om. Enten de andres magt over os, eller den magt, vi kan stille op imod dem. Magten over hele verden, det er det, det drejer sig om. Det er det, der motiverer os. Vi kan næsten ikke tænke i andre termer. Og vores psykologer bilder os ind, at magt er et af menneskenes mest grundlæggende drifter, et naturinstinkt ligesom sult og sex.
Livsudfoldelse er motiveret af magt.

Så står man og kigger på de skide kyllinger. Sådan nogen dværgvagtler er temmelig hjælpeløse skabninger, de er med god grund bange for alt og alle og har kun et eneste våben at forsvare sig med: hurtig og hovedkulds flugt, på samme måde som agerhøns.
Jeg tror ikke, de har nogen som helst udsigt til at få nogen i deres stamtræ med noget, der ligner magt over noget som helst, det skulle da lige være de myrer, de æder til aftensmad. Alligevel så følger de skide kyllinger i hælene på hver sin voksne vagtel og efteraber den i stort og småt, hakker ivrigt men ukontrolleret i jorden, som de ser den voksne hakke, bliver fodret af den voksne, æder, æder det bedste de kan, og vokser, og de har ikke noget som helst motiv til det udover det at være til på deres egen frygtsomme måde.
Der kan næppe være nogen forestillling, der er sådan en kyllingehjerne fjernere, end det at efterstræbe magt. Og helt ærligt, så forstår jeg dem en del bedre, end jeg forstår mappedyrene nede i Bruxelles. Hvad glæde er der ved magt?

Og dog køber vi bureaukraternes spil og spræller som fisk i vores ruse, tænker jeg, mens jeg står og ser på kragerne og duerne, der ror hen over himlen højt oppe under septembers hvide skyer. Det er utroligt, hvor langt de kommer på næsten ingen tid, sådan nogen krager og duer. De gør, som det passer dem.
Duer, de har et kompas inde i hovedet og har viden om, i hvilke retninger de gode steder med masser af mad ligger. Og krager er intelligente og opmærksomme. De registrerer i deres flugt ud mod Vestskoven, at nu kommer jeg med min spand, det betyder, at jeg vil gå rundt om huset og om lidt vil hælde vagtlernes uspiste rester fra i går ud i komposten, og så vil der måske være godbidder at rapse. Det hele er ikke så indviklet, hvis man er due eller krage.
Det der er galt med os er sgu, at vi lader de andre sætte dagsordenen og bestemme spillereglerne, tænker jeg. Vi lader os så let lokke ud i udelukkende at tænke defensivt. Vi drømmer om at blive flere fisk i rusen. Vi drømmer, at hvis vi er fisk nok, der spræller tilstrækkeligt kraftigt, så kan vi få hele rusen til at revne en skønne dag. Og drømme, det er vi gode til...

Jeg indrømmer, tanken er lidt abstrakt, men jeg fornemmer, den rummer et eller andet: Måske er det fejl af os at tænke på os selv som fisk i en ruse. Måske bruger vi for megen energi på at drømme om fremtiden. Måske skal vi tænke på os selv som fugle.
Videnskabsfolk siger, at det med at drømme er noget, der er forbeholdt pattedyr. Hvis man sætter elektroder på sovende pattedyr, selv af allerprimitiveste slags, så kan man hos dem alle måle de rullende øjenbevægelser og hjerneimpulser, som viser drømmeaktivitet.
Men hos sovende fugle registrerer man ingenting. Og det skyldes ikke, at fugle har lavere intelligensniveau, for det har de ikke, i hvert fald ikke generelt.
Mennesker, der ikke kan flyve, drømmer i stedet for. Fugle drømmer ikke. Fugle flyver.