Anders Fogh Rasmussens budskab til det danske folk den 29. august var en klar fordømmelse af samarbejdspolitikken under besættelsen i 1940´erne

fra KPiD's landsledelse
Fordømmelsen af samarbejdspolitikken kan man kun være enig i. Men den omstændighed, at den udtales af formanden for partiet Venstre - der dengang hovedsageligt repræsenterede det store landbrug - er en politisk frækhed af rang. Det var først og fremmest partiet Venstre, der kynisk udnyttede Danmarks besættelse til at gennemføre love, der genindførte tab af stemmeretten for modtagere af social bistand, indførte et lønstop for arbejderne og forhøjede kornpriserne til det dobbelte. Venstres store politiske kløgt dengang kom igen til udtryk kort tid efter befrielsen ved at den daværende venstrehøvding og statsminister gik til valg under parolen: Danmark til Ejderen.
Når statsministeren lefler for modstandsbevægelsen, undgår han omhyggeligt at nævne kommunisterne, der var de første til at organisere modstanden og dem, der betalte de største ofre, især fordi Folketinget - med fuld støtte fra Venstre - lod det danske politi arrestere og udlevere kommunisterne til tyske kz-lejre.
Det er ikke troværdigt, at statsministeren efter 60 års forsvar af samarbejdspolitikken nu vil postulere moralske skrupler. Et mere sandsynligt motiv afsløres da også blandt andet i det undervisningsmateriale, Venstre nu udsender til landets skoler, hvor det direkte siges, at læren af samarbejdspolitikken og besættelsen er, at vi i dag skal sende soldater til Irak.
Som i 1940 læner Venstre sig igen op ad en besættelsesmagt, denne gang USA, som ikke lægger skjul på, at de nu har tiltaget sig rollen som verdens enerådende politibetjent. Danmark er selv blevet en besættelsesmagt, og statsminister Anders Fogh Rasmussen må bære det fulde ansvar herfor.