Lad ikke fremtiden betale for regeringens dumheder

af Søren Meinert, landsformand i Natur og Ungdom
Er det blåøjet at have et håb om i fremtiden at kunne leve i en verden, hvor forurenet drikkevand, olieforurening ved strandene og smogfyldt luft i lungerne kun findes i historiebøgerne? Måske - men hvis ikke vi håber, og gør vores yderste, når vi i hvert fald aldrig frem.
Finanslovsforslaget for 2004 er et skridt i den helt gale retning! Skal vi fortsætte ud af det spor som regeringen nu har tegnet for os, vil jeg have det skidt med engang selv at få børn i dette land.
For hvad vil der snart være tilbage. Strandene kan vi ikke komme ned til på grund af nyopførte millionvillaer, skovene er solgt til private og langsomt omdannede til monokulturer for at højne profitten, marsken og de sidste højmoser er udnyttet til sidste vanddråbe, søer og vandløb er døde på grund af de enorme tilførsler af næringstoffer fra landbruget og vores have og fjorde vrider sig i iltmangel hver eneste sommer.
Men hvad gør det hele alligevel - vi ved jo efterhånden at drivhuseffekten og de dertil hørende klimaforandringer nok skal få kål med store dele af landet med tiden.
Siden folketingsvalget i 2001 har regeringen gang på gang lovet os, at naturen, miljøet og os fra de kommende generationer ikke vil blive de store tabere i deres kamp for at effektivisere og skære ned i det offentlige apparat.
Vi har haft vores tvivl - det har vi ikke længere. Det synes klart at regeringen udelukkende har et mål med sin politik; Sin egen overlevelse! Det skal de for så vidt også have lov til - men bare ikke når det går ud over os andre.
Vognen er hoppet af sporet!
Hans Christian Schmidt og hans øvrige venner i V, DF og K har vist ikke været udenfor Christiansborgs airconditionanlæg og luftfiltre det sidste år. Der er vist ingen af dem, der har overvejet sommerens 'lidt for varme' vejr og en mulig sammenhæng med drivhuseffekten. Der er vist ingen af dem, der har oplevet hvordan træerne allerede her i august begynder at smide bladene (på grund af varmen og den dertil hørende vandmangel). Der er vist ingen af dem, der har været i nærheden af en af de mange strande, der i løbet af året er blevet tværet godt ind i olie.
Jeg har en drøm, om at jeg en dag i fremtiden vil tage mine børn med ud i skoven og opleve kronhjortens brøl, sommerfuglenes sværmen over engene, haletudser og frøers kvækken i vandhullerne, spise vores madpakker i en lysning og så slutte det hele af med et glas koldt vand - medbragt hjemme fra vandhanen! Drømme skal der til - men måske forvandles denne drøm snart til et realistisk mareridt hvor golde marker, nedhuggede skove, huse overalt, døde vandløb og flaskevand tegner hverdagen i Danmark. Jeg håber det ikke - men frygter det værste.
Stop nedskæringerne på natur- og miljøområdet. Det er ikke rimeligt at lade fremtiden betale for jeres egne fejl!