De danske regeringsembedsmænd har leveret et formodentlig bestillingsarbejde til den EU-glade del af Folketinget, om hvordan de danske EU-forbehold vil påvirke Danmarks forhold til EU, når EU-grundloven træder i kraft.
af Niels Eriksen, 34 år, cand. mag. i samfundsfag og historie. Tidligere ansat hos Folkebevægelsen mod EU, i Bruxelles og i København. Nu lærer på Det Fri Gymnasium.
Konklusionen er, at ikke mindst det danske forbehold i forhold til overnationalt EU-samarbejde på retsområdet vil udløse uoverskuelige problemer for Danmark.
Eksempelvis vil Danmark komme til at ligge nærmest åbent for terrorister, fordi vi ikke længere kan deltage i politisamarbejdet: Ligeledes vil vi ikke kunne deltage i meget af fremtidens EU-miljøsamarbejde - og et hav af danske mødre og fædre og deres afkom vil ikke via retten kunne få afgjort spørgsmål om forældremyndighed og samkvemsret ved skilsmisse, hvis den ene forældre kommer fra et andet EU-land.
Kolde fødder
Den fælles årsag er, at EU, hvis EU-grundloven vedtages, vil overgå til, at stadig flere beslutninger på retsområdet (RIA) vil gå fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt samarbejde - fra enstemmighed til flertal. Det betyder, at et eller flere EU-lande i fremtiden vil kunne nedstemmes, når der skal vedtages EU-love på RIA-området.
Desværre har vi oplevet efter regeringsembedsmændenes 'dommedagsrapport' at en række 'bløde' EU-kritikere har fået 'kolde fødder' og melder ud med, at EU-retsforbeholdet ikke skal forstås sådan, at det skal blokere dansk deltagelse i EU-miljølovgivning, bekæmpelse af terrorisme og så videre.
Hallo! tænk jer lige om. Det her drejer sig ikke om indholdet i RIA-områdets fremtidige lovgivning, dets indhold og kvalitet på en række områder. Det drejer sig om, hvordan den skal vedtages.
EU-straffelove
Vælger danskerne at opgive retsforbeholdet samt stemme ja til EU-grundloven, opgiver vi også vores ret til på væsentlige områder at vedtage vores egen nationale lovgivning - ikke mindst på det strafferetlige område. Vi accepterer også, at EU kan vedtage straffelove, som hverken et flertal af danske politikere eller vælgere nødvendigvis ønsker sig. Men med EU-grundlovens vedtagelse og retsforbeholdet opgivet, så er det flertallet der bestemmer i EU.
Jeg mener personligt, at eksempelvis 'Den Europæiske Arrestordre' er dybt betænkelig, når vi også skal sikre retssikkerheden for dem, som de fleste af os, ikke kan lide. Den balancegang er måske det fornemmeste kendetegn ved en retsstat - men EU-arrestordren har dog, for at kunne blive vedtaget i EU, krævet enstemmighed.
Derfor kan vi med rette takke vores regering og et flertal i Folketinget for EU-arrestordren for de har stemt for den. Vi kan (og bør) også stille dem til regnskab for den stemmeafgivning ved næste folketingsvalg. For mig er den mulighed en væsentlig detalje, som vi gerne skulle bevare - og udvide. Det første skridt er at vi stemmer nej til EU-grundloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278