Demokratisk mangfoldighed har sine grænser - både i Danmark og EU. Nu bliver det også indskrevet i den nye EU-forfatning

af Susanne Arends, Folkebevægelsen mod EU's forretningsudvalg
Et ikke-trøstende brev til Jens Chr. Staunsholm Christensen, der forleden beklagede sig over, at der tilsyneladende kun gives penge fra nævnet til ja-sigere - nu bliver den praksis grundlovssikret i EU.
Demokratisk mangfoldighed har sine grænser - både i Danmark og EU. Nu bliver det også indskrevet i den nye EU-forfatning, og forløbet er, som følger:
Sidste sommer kom der et meget omtalt indlæg fra Kommissionens formand, Prodi. Det hedder et 'EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa', og blev senere udformet som et forslag af 27.5.3 (KOM(2003)276).
Efter flotte besværgelser om hvor vigtigt det er, at Unionens borgere aktivt deltager i den politiske og demokratiske proces, samt om mangfoldighed med mere går Kommissionsformanden nærmere ind på de mere praktiske sider af et 'aktivt medborgerskab' - herunder Kommissionens støtte til grupper af aktive borgere - og der er bestemt ikke tale om alle aktive grupper.
Handlingsprogrammet tager blandt andet 'sigte på fremme af Den Europæiske Unions værdi og mål' - og der gives derfor kun økonomisk støtte til organer, 'der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område'... og som 'kan gøre Fællesskabets indsats stærkere og mere effektivt'.
Nu står der i den første - og vigtigste - del af forfatningen, at 'EU-institutionerne på passende måder giver borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og diskutere dem offentligt'. Det lyder da meget indbydende - men det (af mig fremhævede) ord 'passende' betyder, at nogle skal tage stilling til, hvilke opfattelser, der skal have mere kontant opbakning.