Jeg mener, at klyngebomber og napalm-lignende brandbomber også godt kan beskrives som ´masseødelæggelsesvåben´.

af Coil’n Oscar îhAiseadha, Den Danske Komite for Fred og Udvikling i Irak
Da diskussionen om krigsgrundlaget er blevet alt for teoretisk for statsministeren, tillader jeg mig hermed at viderebringe nogle materialer om et meget konkret emne, som hr. Fogh hidtil ikke har taget stilling til: Vores allieredes anvendelse af forskellige former for masseødelæggelsesvåben mod irakiske soldater og civile.
Jeg mener nemlig, at klyngebomber og napalm-lignende brandbomber også godt kan beskrives som 'masseødelæggelsesvåben'. De dræber og kvæster jo også mænd, kvinder og børn i store mængder.
Derudover vil jeg meget gerne påpege, at når USA har anvendt både handelssanktioner og bombninger med det bevidste formål at ødelægge Iraks vandforsyningssystem, så er der tale om en form for biologisk krigsførelse. Man behøver nemlig ikke smide kolera-bakterier ned på irakerne; de ligger i forvejen i rigelige mængder i floderne. Man skal bare slå vandrensningssystemet ud af drift og sørge for at blokere for import af kemikalier og udstyr til vandrensning. Og dokumentationen for, at USA har gjort netop det, er utvetydig.
Jeg håber, hr. Fogh kan forstå: Det gælder om død og rædsel. Børn, der vokser op uden lemmer - hvis de overhovedet overlever mødet med klyngebomber. Soldater, som skal behandles i mange år for brandsår, som dækker store arealer af kroppen og strammer langsomt til. Epidemier af kolera, tyfus og dysenteri.
Det er ikke så svært at forstå, vel? Hvis statsministeren foretrækker noget, der er mere håndgribeligt end diskussionen om hans fejlagtige - eller formodentlig ligefrem løgnagtige - krigsgrundlag, kan jeg godt tilbyde flere oplysninger. Og tilsvarende billeder oven i købet, hvis det er det, der skal til. Disse materialer ligger frit tilgængelige på internettet.
Spørgsmålet er, om medierne gider eller tør dække disse sager? Foreløbigt ser det ud som om de fleste af de danske medier er for pæne til at tage ordentlig fat i sådanne grusomme, konkrete sager og give dem den opmærksomhed, de fortjener. Så det er i virkeligheden ikke statsministerens fejl, at debatten er blevet en smule for teoretisk på det seneste.
Ja, jeg ved godt, der er undtagelser: Ekstra Bladet og Information har dækket for eksempel Khaled Bayomis vidnesbyrd om, at amerikanske tropper iværksatte plyndringer i Bagdad. Politiken, Information og Orientering tog godt imod Tom Nagy sidste år. Men generelt synes jeg, dækningen er langt fra tilfredsstillende.
Tager jeg fejl, når jeg synes, at nogle af de mest konkrete historier om krigens grusomme gang er smuttet for medierne? Har jeg bare overset dem?