Fogh stiller os over for det falske valg - enten er vi med i EU med hud og hår eller også må vi forlade hele butikken og gå ned med flaget. I den situation er der ikke andet at gøre end at spænde de folkelige jætter for ploven.

At færge Danmark ud af EU
Fogh stiller os over for det falske valg - enten er vi med i EU med hud og hår eller også må vi forlade hele butikken og gå ned med flaget. I den situation er der ikke andet at gøre end at spænde de folkelige jætter for ploven.
Måske en dag får vi et monument. Et monument som i et stærkt udtryk fortæller historien om hvordan Danmark blev skåret ud af EU.
Vi har et fortilfælde, hvor Kong Gylfe i Sverige gav Gefion ret til at tage så meget land som fire okser kunne pløje ud på et døgn. Med fire jætter, der var omskabt til okser, pløjede hun et stort stykke ud og lod dem trække det ud i vandet.
Der ligger det endnu og kaldes Sjælland. I Sverige er hullet tilbage og kaldes søen Vänern. Af den udskæring er Gefion-springvandet ved Langelinie skabt.

Vi er med eller vi synker...
Gylfe troede nok ikke, da han gav sit løfte, at der var kræfter i Gefion til at skabe de store problemer. Men Gefion havde styrken - jætterne. Og når jætterne først lægger kræfterne i, så bliver der trukket igennem.
I weekenden på Venstres sommerstævne lagde Fogh sig i selen, for at få kørt det kommende EU-projekt igennem. Forfatningen skal underskrives til foråret 2004 og formentlig til folkeafstemning om efteråret.
Set fra Foghs side skal køreplanen betyde, at folkeafstemningen om EU-forfatningen kommer før det næste folketingsvalg. Det komplicerede spørgsmål er undtagelserne, især det retslige spørgsmål.
Lige som Göran Persson i Sverige for nylig gjorde op til lanceringen af den svenske kamp om ØMU'en, lægger Fogh det hårdt op. Som forventet.
Han stiller os over for det falske valg - enten er vi med i EU med hud og hår eller også må vi forlade hele butikken og gå ned med flaget. Et såre forsimplet enten-eller. I den situation er der ikke andet at gøre end at spænde de folkelige jætter for ploven.
Og vi har jætte-kræfter. En frisk Gallup viser, at opslutningen til EU-statsprojektet er yderst minimal. Kun 45 procent siger, at de har hørt om konventet og den ny forfatning. I Danmark er der 53 procent, der ikke ønsker en EU-præsident og 59 procent vil ikke have en EU-udenrigsminister.
Det er bemærkelsesværdigt, at denne modstand mod forfatningen også findes i en lang række andre lande. Derfor er det heller ikke et specielt dansk fænomen, sådan som Fogh lægger det op.
Så den er langt fra hjemme for Fogh, der tilsyneladende sætter alt på eet bræt. Hvis han ikke kan få folk med på projektet med fornuften, så tager han fat på truslerne om bål, brand og undergang.

Sprunget ud som forfatningsmodstander
Også Lykketoft har meldt klart ud, og sætter hele sit partiapparat bag den ny EU-forfatning. Det kan blive ham en dyr satsning. Socialdemokraten Torben Lund har taget bladet fra munden og siger nej til EU-forfatningen.

Advarslen lyder: 'Vi er fem procent fra en egentlig forbundsstat, og besværgelserne om landenes selvstændighed vil runge mere og mere hult, når EU's borgere, herunder de danske borgere, opdager, hvor langt overgivelsen af kompetencen er gået'.
Og så gør det jo indtryk, når han siger at han har skiftet holdning, fordi han har set hvordan det fungerer i virkeligheden i Bruxelles med EU-Parlamentet, Kommissionen og det hele. Torben Lund kræver justeringer i forfatningsudkastet, men dem skal han ikke regne med at få.
Det er bemærkelsesværdigt hvordan EU-forfatningsblokken og de borgerlige medier ikke helt har kunne finde ud af, hvordan de skulle tackle Torbens Lunds melding. Han er trods alt Socialdemokratiets frontfigur i EU-parlamentet. Det viser hvor følsomt det er.
Netop Foghs satsning kan få den hjemlige EU-forfatningsblok til at slå dybe sprækker. Men det er naturligvis for tidligt at bestemme, hvor monumentet over jætternes udfærgning af Danmark af EU skal stå - det kan vi diskuterer til den tid.