Raymond Swing, medlem af DKP, skriver i Arbejderen torsdag den 31. juli: ´Vi kan roligt sige, at hvis vi fortsætter i den gamle funktionærånd, vil den del af kampen være tabt på forhånd. For hvad er da perspektivet?´

af Per Rasmussen, Præstø
Den 'del af kampen', som Raymond snakker om, er kampen for ikke at komme ned på de andres niveau. De andres niveau er, som jeg læser det, dels den del af arbejderklassen der ender hos Dansk Folkeparti, og især de mange millioner fattige i hele verden, som gør det muligt for sådan en som mig, at ha' to computere og to fjernsyn med videre.
Inden jeg kaster mig ud i begrebsforvirringen omkring arbejderklassen så lidt til perspektivet:
Solidaritetssangen
http://home0.inet.tele.dk/pera/solidari.htm

Alle jordens folk, forén jer! Gå til kamp for fælles mål. Jordens rigdom kan vi vinde, hvis vor ryg er rank som stål. Fremad og aldrig glemme, hvori vor styrke består. I nøden som i velfærd, fremad og aldrig glemme: Vor solidaritet. Sorte, hvide, brune, gule! Slå ikke mer' hinanden ned. Lyt til folkets stærke stemme, hør et råb om enighed. Skal vor sejr vindes hurtigt, gælder kampen dig og mig. Falder du din bror i ryggen, går du nederlagets vej. Fremad og aldrig glemme, hvori vor styrke består. I nøden som i velfærd, fremad og aldrig glemme: Vor solidaritet. For alle magtens høje herrer drager fordel af vor splid. Hvis vi står imod hinanden, hersker de til evig tid. Folk i alle verdens lande! Knus nu magtens tyranni. Kun når folkene går sammen, kan vor jord til sidst bli' fri. Fremad og aldrig glemme at spørge med rene ord, i nøden som i velfærd: Hvem ejer morgendagen? Hvem ejer denne jord?

OG? Ja, så er der vel ikke mere at sige om den sag?
'I nøden som i velfærd, fremad og aldrig glemme: Vor solidaritet.'
I din rigtige kritik af funktionær-ånd og doven mekanisme begår du selv den samme fejl.
Du snakker om arbejderaristokratiet, og melder stort set os alle i den rige del af verden ind i det samme. Arbejderklassen er 'bestukket', eller kan i hvert fald ikke leve som det gør uden den ekstreme udbytning af de fattige lande og så videre.
Forståeligt! Og jeg er langt hen ad vejen af samme mening! Det er lummert, klamt, ulækkert og himmelråbende tarveligt, egoistisk at hastighederne på motorvejene optager os mere, end den nød og elendighed vi fra vor sofa kan se hver dag i fjernsynet.
Vi skulle ha' et ordentligt los i røven. Både objektivt og subjektivt. Et kæmpestort los i røven!
Meen, den holder ikke ved nærmere eftersyn!

Marxismen-leninismen er det mest brugbare kompas i dag!
Vi skal selvfølgelig ikke læse Marx, Engels, Lenin, Stalin, Mao Tse-tung og så videre som fanden læser Biblen.
Og her synes jeg vi er ved hovedproblemet, begrebsforvirringen! Arbejderklassen eksisterer objektivt, den kapitalistiske produktionsmåde eksisterer rent objektivt uanset hvad vi mener. Imperialismen er verdens cancer nummer 1 rent objektivt!
Arbejderklassen er den klasse der arbejder. Punktum! I haven er en bænk, det er en havebænk.
Marx, Engels og andre har ved fælles hjælp forstået og beskrevet arbejderklassen før og nu.
I dag er arbejderklassen en lønarbejderklasse. Alle os der udfører lønarbejder tilhører lønarbejderklassen.
Og - nu kan vi blive ved hvis vi i fællesskab vil forstå lidt mere.
Og - vi kan ende som kapital-logikkerne på universiteterne i 70'erne. Duer ikke!

En klasseanalyse skal bruges til at finde ud af hvem der er ven og hvem der er vor fjende!
Analysen skal selvfølgelig bruge den dialektiske materialisme som metode.
Tilbage til arbejderklassen i dag, i vor del af verden.
Hvem tilhører lønarbejderklassen rent objektivt? Ja, det gør dem som udfører lønarbejde, det vil sige sælger deres arbejdskraft. Og som ikke ejer produktionsmidler. Der er blevet flere og flere mennesker i Danmark der tilhører lønarbejderklassen siden jeg var dreng. Også dem i den offentlige administration, børnehaverne og så videre. Ingen mystik i det.
Store dele af arbejderaristokratiet i den produktive del af arbejderklassen er forsvundet, men vokset voldsomt indenfor arbejderbevægelsen. Inden for arbejderbevægelsen er flere endda, rent objektivt røget over på den anden side, henover småborgerskabet og lige op i borgerskabet. Arbejderbevægelsens virksomheder er ikke mere til at skelne fra de traditionelle privatkapitalistiske virksomheder. Nok om det.
Onkel Ho fra Vietnam sagde det lidt mere lige ud ad landevejen. Black Panther fra USA og andre militante ville gerne hjælpe Vietnam i kampen mod USA under Vietnam-krigen ved, at melde sig frivilligt for at slås i Vietnam. Onkel Ho sagde meget fornuftigt, at de skulle blive hjemme og bekæmpe imperialisme dér, ved at styrke arbejderklassen og alle undertrykte derhjemme. Bekæmpe kapitalismen og imperialismen hjemme ville være den bedste hjælp!
Fabrikant Engels kunne ikke melde sig ind i arbejderklassen. Han tilhørte den ikke objektivt, men man må sige at kan kom efter det rent subjektivt! Engels' bog om socialismen udvikling fra utopi til videnskab er stadig guf. Han fik ret igen og igen. Produktionen bliver mere og mere samfundsmæssig, og tilegnelsen bliver mere og mere privat!