Skal vi have en ny regering kræver det, at fagbevægelsen vågner op.

af John Ø. Pedersen, fuldtids fællestillidsmand på Korsnäs Packaging, Nørresundby.

Det er afgørende at få den politiske debat ud på arbejdspladserne igen. Det er svært. Det er gået for godt i Danmark i de sidste 10-15 år. Den danske arbejder er gået fra at være en del af arbejderklassen til at være en del af mellemklassen. Mange er blevet til nogle små egoister, der kun tænker på at rage til sig selv.
Se for eksempel på arbejdstiden. Typisk arbejdes der 39,5 timer om ugen selvom arbejdstiden er på 37 timer. Det er virkelig et skråplan vi er kommet ud i. Hvor er solidariteten med de arbejdsløse? Fagbevægelsen lavede en kæmpestor fejl, da det blev lagt ud på arbejdspladserne at afgøre, om overarbejde skal afspadseres. Det har gjort, at vi arbejder mere og mere, overarbejdet bliver udbetalt og tillidsmændene bliver presset. Jeg har foreslået til industriens overenskomst, at alt overarbejde skal afspadseres. På min arbejdsplads vil det betyde fire til fem fuldtidsstillinger.
Men set fra politisk hold er det smart at have arbejdsløse, så folk ikke bare kan gå over til 'naboen', folk bliver bundet til deres arbejdsplads og tør ikke gøre noget.
Jeg tror den politiske diskussion kommer ud på arbejdspladserne, når folk kan se resultaterne af det regeringen laver. Vi er nødt til at få diskussionerne ud på arbejdspladserne, vi må tage det nedefra. Men det er svært at rejse debatten på arbejdspladsen, du ved ikke om det er tre venstremænd du sidder sammen med.
Vi skal have en ny regering, det kræver at fagbevægelsen vågner op, der mangler klare politiske holdninger fra fagbevægelsens side. Vi har Poul Erik der sidder og trykker sig, han har godt nok været i pressen det sidste års tid, men det faldt ikke helt heldigt ud.
Fagbevægelsen må vågne op og snakke om andet end struktur. Vågner vi ikke op og gør noget ved det, kommer regeringen til at sidde en periode til. Der skal kommer klare meldinger som for eksempel da Henrik Lippert fra Murerne i København udtalte sig omkring udenlandsk arbejdskraft i byggesektoren og arbejdsgivernes ønske om at presse lønnen. Han kaldte det direkte for en krigserklæring.

'Det individuelle kommer frem, fordi det kollektive bliver svækket. Det er ikke omvendt. Når det kollektive ikke kan løse problemerne, vender folk sig mod det individuelle. Det er vigtigt at forstå, for at angribe problemet rigtigt. Individualismen er ikke årsagen til problemet, men resultatet af problemet og problemet ligger i fagbevægelsen.'
Asbjørn Wahl, Velfærdsinitiativet i Norge