Efter fem år, hvor statens advokat, Kammeradvokaten, har bestræbt sig på at trække sagen i langdrag, har Østre Landsret fældet en helt meningsløs ´dom´
af Leif Larsen, talsmand for Den Koordinerende Gruppe
For fem år siden fik den tidligere statistiker, den nu 77-årige Scharla Nielsen fri proces af Civilretsdirektoratet imod staten og regeringen. Nu skulle der træffes en afgørelse om hvorvidt en række regnefejl kunne dokumenteres, som hidtil havde kostet skatteydere og folk på overførselsindkomster omkring 40 milliarder kr.
Efter fem år, hvor statens advokat, Kammeradvokaten, har bestræbt sig på at trække sagen i langdrag, har Østre Landsret fældet en helt meningsløs 'dom'. Dommerpanelet har besluttet, at Scharla Nielsens advokat ikke skal have flere penge for sit arbejde. Han har hidtil anvendt 310.000 kr. for at få en lang række juridiske aspekter klarlagt.
I samme tidsrum har Kammeradvokaten og hans store stab af jurister og hjælpere i Finansministeriet officielt anvendt over en million kroner uden at retten har sat en stopklods ind her.
Med hvilken hjemmel dommerne har truffet deres afgørelse er ikke oplyst, men det er som om Landsretten spiller Vorherre, og suverænt kan stoppe en retssag ved at lukke af for advokathonorar hos den ene part.
Det fører uvilkårligt frem til den tanke, at en lignende retssag som føres mod stat og regering om Den Sociale Pensionsfond kan forvente samme økonomiske håndjern på den anklagende part. Her er også tale om at trække en sag i langdrag nu på tredje år, ved at Kammeradvokaten stiller nye spørgsmål, som bliver stadig mere spidsfindige .
Advokatrådet har overvejet at indbringe afgørelsen om Scharla Nielsens-sagens advokathonorar for Menneskeretskommissionen; men da klager som regel tager 4-5 år at få afgjort ved kommissionen, var det måske bedre at rette skytset mod regering og Folketing. De har mulighed for administrativt at ændre Landsrettens afgørelse om en begrænset økonomi for den ene part i en retssag.
Den Koordinerende Gruppe (DKG), består 1. August 2003 af følgende græsrodsorganisationer nævnt i alfabetisk rækkefølge:
Aktive Modstandsfolk - APK - Brugernes Stemme - Chaufførernes Seniorklub - Danmarks Miljøparti - DKP - EKS, en klub af Socialdemokrater - Enhedslisten - Folkebevægelsen mod Nazismen - Foreningen Grundlovsværn 2000 - Isoleringsarbejdernes Pensionistklub - Jord & Betonarbejdernes Fagforening - Lager & Handel, København (Seniorklubben) - Landsorganisationen af Arbejdsledige - LO, faglige seniorer i hovedstadsamtet - LO,faglige seniorer i Ribe Amt - Malernes Fagforening i København (seniorklubben) - Metal 8 - Metal Lyngby - Murernes Fagforening i København (seniorklubben) - Murernes Seniorklub i Ribe Amt - Murersvendenes Fagforening i København - Onsdagsklubben i Brohusgade - Patientforeningen Danmark - Pensionisternes Hobbyklub af 1965 - PMF, Seniorer, Sydøstfyn - Rør & Blikkenslagernes Fagforening af 1873 (efterlønsklub) - Rør & Blik, København - SiD's Efterløns & Pensionistklubber i Københavns området - Træ, Industri & Byg - Typografernes Seniorklub i København
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278