Efter en måned med et rekordstort antal trafikdræbte, kender borgerlige politikere kun ét svar: højere fartgrænser på landeveje og motortrafikveje!

af Arne Lund, NOAH-trafik
At sætte borgerlige politikere til at passe på trafiksikkerheden, er som at lade ræven vogte gæs. Denne uhyggelige sandhed er, siden VK-regeringen overtog regeringsmagten i november 2001, blevet bekræftet af et stigende antal trafikulykker.
En regering, der anser fartgrænser for naturstridige, kender derfor kun ét svar på sommerens mange trafikdræbte: højere fartgrænser på landeveje og motortrafikveje.
Lammefromt udtaler blandt andet formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo (V), at fartgrænserne skal justeres op til 100 km/t på nogle landeveje og motortrafikveje, og ned til 60-70 km/t på andre veje: Formålet er 'at tilpasse fartgrænserne til de faktiske forhold, så bilisterne i højere grad oplever grænserne som fornuftige og retter sig efter dem'.
Det vil næppe være forkert at antage, at antallet af veje hvor farten sættes ned, vil være meget få.
Ordningen skal især gælde for lange, lige landeveje med få eller ingen krydsende veje. Det kunne for eksempel være den nordsjællandske Isterødmotortrafikvej, der er uden bakker, sving og med få kryds. Vejen er berygtet for at der her køres meget stærkt og de mange dødsulykker. Teknikere fra Frederiksborg amt har tidligere foreslået, at farten sættes ned til 70 km/t, ud fra den betragtning, at når farten er over 70 km/t, er der store chancer for dødsulykker.
Men sådanne tanker finder ikke genklang hos regeringspartierne. Jens Rohde (V) finder forslaget om højere fartgrænser 'fornuftigt fordi jeg tror det vil øge forståelsen for fartgrænserne'. Det vil sige Jens Rohde bygger sin støtte på hvad han tror, ikke på eksakt viden.
Viden er som bekendt et uartigt ord i regeringskredse, her forlader man sig på følelser, stemninger og at bilisterne synes de slæber sig afsted hvis de 'kun' må køre 80 km/t på 'ubeskriveligt lange og lige veje i Jylland', som FDM udtrykker det. At VK-politikerne ikke har tanke for at der på flere af vejene også færdes gående og cyklister, bekræfter hvilke vælgergrupper der lefles for.
Heller ikke når det gælder trafiksikkerheden i kommunerne, har de borgerlige politikere noget at være stolte af. Trafikministeriets 'Trafiksikkerhed i kommunerne - 2001' viser at i de 30 kommuner hvor der kvæstes og dræbes flest trafikanter, regeres de 24 af et V- eller K-flertal.
Det havde klædt de borgerlige trafikpolitikere om deres reaktion på de mange trafikulykker bestod i at tilføre færdselspolitiet flere ressourcer, opruste Færdselssikkerhedskommissionen og at sætte langt kraftigere ind mod de unge, uerfarne bilister.
Efter at der er blevet afsat knap 200 millioner kroner til ombygning af en række motorveje for at de skal kunne klare en fartforøgelse fra 110 til 130 km/t, er det vel blot et spørgsmål om tid, inden der også afsættes midler til at ombygge landets motortrafikveje og landeveje til de højere hastigheder?