Nogle har håbet, at udvidelsen ville medføre større accept for, at hvert land skulle kunne udforme en politik tilpasset nationale forhold. Forslaget til en EU-grundlov indebærer det modsatte

af Sigbjørn Gjelsvik, leder af Nei til EU, Norge
Den 20. juni diskuterede EU-topmødet i Thessaloniki forslaget til EU-grundlov, og gav sin tilslutning ril hovedtrækkene i forslaget.
Forslaget indebærer øget afstand mellem de som styrer, og de som bliver styret, og mere magt til de store lande. Den ny grundlov gør medlemskab af EU mindre attraktivt for Norge.
Det er i længere tid blevet diskuteret, hvordan EU vil håndtere udvidelsen. Udvidelsen fører til større mangfoldighed af lande, som deltager i samarbejdet, hvad angår historie, økonomi, erhvervsliv, sprog og kultur.
Nogle har håbet, at dette ville medføre større accept for, at hvert land skulle kunne udforme en politik tilpasset nationale forhold. Forslaget til en EU-grundlov indebærer det modsatte.
De områder, hvor EU'’s lov står over medlemslandenes love bliver flere end tidligere. Vetoretten afskaffes på yderligere 20 områder, blandt andet asyl- og indvandrerpolitikken. Det oprettes nye magtpositioner, som en EU-præsident og en EU-udenrigsminister. EU bliver stadig mere centralt styret.
Reformarbejdet har været en kærkommen anledning for de, der ønsker grundlæggende forandringer i EU'’s politik, til at forsøge at forandre EU. Det bliver således interessant at se, hvad der bliver ændret, men måske nok så interessant - hvad der ikke bliver ændret i det nye EU.

Ja-sidens tomme ønsker
EU's fundament vil fortsat være den frie bevægelse af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Demokratisk styring af kapitalbevægelser, for eksempel gennem skat på valutatransaktioner, er lige så forbudt som før. Renten vil fortsat blive bestemt af centralbankchefen i Frankfurt, som ikke skal styres af politikerne, og hvor ledetråden er en lav inflation.
Forvaltningen af havets ressourcer skal også i fremtiden alene være EU's ansvar. Den fælles landbrugspolitik opretholdes samt et fælles marked uden grænser.
En række aktører på den norske ja-side bygger deres argumentation på forventningen om at EU skal ændre sin politik på netop disse områder - ændringer der i så fald må ske ved enstemmighed.
EU-tilhængerne i LO ønsker politisk styring af Centralbanken - i strid med forslaget til EU-grundlov.
EU-tilhængerne i fiskeri-erhvervet vil have national styring af forvaltningen af fiskeriet - i strid med forslaget til EU-grundlov.
EU-tilhængerne i ATTAC vil have Tobinskat - i strid med forslaget til EU-grundlov.
Når sådanne ændringer ikke sker i forbindelse med EU's reformarbejde, er det da sandsynligt, at det vil ske som en konsekvens af norsk medlemskab af EU?
Afstemningsreglerne, som blev vedtaget i Nice - og som gav de store lande flere stemmer på bekostning af de små - bliver stående, indtil videre. Med virkning fra 2009 foreslår konventet afstemningsregler, som giver de store lande yderligere magt.
Kravene til kvalificeret flertal vil fra da være, at mindst halvdelen af medlemslandene og som udgør 60 procent af EU's befolkning have stemt for. Fra samme tidspunkt vil Kommissionen blive reduceret til 15 medlemmer med stemmeret, hvilket indebærer at medlemslandene ikke længere har fast plads i Kommissionen.

Mindre indflydelse
Argumentet om, at vi må ind i EU for at få indflydelse, bliver stadigt mindre værd.
I 1994 ville Norge have fået omkring tre procent af stemmerne i EU's lovgivende forsamling - i dag vil vi få under to procent. I 1994 havde man mulighed for på en række områder at bruge veto mod beslutninger, som man var uenig i på en række områder - i dag er vetoretten i færd med at blive fjernet.
Tilmed åbner grundlovsforslaget op for, at EU i fremtiden kan udvide sine beføjelser uden at det skal til folkeafstemning i medlemslandene.
Konventet foreslår at EU i fremtiden skal have enekompetence til at indgå internationale aftaler, og at medlemslandene for evigt og altid placeres udenfor døren, når disse forhandles. Norge vil fortsat sidde med ved bordet og kan spille en aktiv international rolle i FN og WTO - så længe vi står uden for EU.
Processen i konventet er blevet kritiseret fra flere sider. I slutfasen af konventets arbejde gik den danske EU-kommissær Poul Nielson ud og karakteriserede konventets arbejde som 'et orgie i manipulation'.
Han anklagede endvidere konventet leder, Valery Giscard d'Estaing for at have kvalt den politiske debat og kørt frem med sine egne forsalg under meget hemmelighedskræmmeri og et voldsomt tidspres. Giscard blev omtalt som 'de store landes mand' (NTB 26. maj). Var der nogen om talte om et mere åbent og demokratisk EU?

Statsdannelse
Det anerkendte britiske tidsskrift The Economist bringer i sidste nummer en vurdering af konventet forslag. Deres vurdering er, at forslaget er fyldt med kompromisser og absurditeter, det er ufærdigt og vil bare øge forvirringen om det forfatningsmæssige system i Unionen. De politiske processer i Bruxelles vil blive vanskeliggjort, lyder dommen - lodret i strid med målsætningen for konventets arbejde.
Meget bedre bliver det ikke, når man spørger Unionens indbyggere. Det sidste Eurobarometer viser at under 40 procent af EU's indbyggere kender til konventets arbejde - endnu færre svarer, at de har tillid det.
I Spanien er det bare én ud af ti, som kender konventets arbejde. Der er heller ikke tilslutning til vigtige dele af grundlovsudkastet. Kun 12 procent af de adspurgte i undersøgelsen vil begrænse vetoretten for at gøre EU mere effektivt.
Et flertal af briterne vil hellere forlade Unionen end at flytte mere magt til Bruxelles. Samtidig giver den britiske regering udtryk for, at landets økonomi ikke er parat til at deltage i valutaunionen. Danskerne har allerede afvist euroen ved folkeafstemning - det samme ser ud til at ske i Sverige.
Denne valgmulighed får Norge ikke. Hvis Norge søgte om medlemskab i dag, måtte vi acceptere det, som vore naboer siger nej til. Vil vil blive påført en økonomisk spændetrøje, som fratager os redskaber i kampen mod arbejdsløsheden, og som har skabt store problemer i centrale EU-lande som Tyskland og Frankrig.
Med EU-grundloven vil forskellene på medlemsskab og EØS vokse. De forhåbninger, som enkelte har haft om at et udvidet EU ville blive et mere fleksibelt EU med større rum til at udforme af en politik tilpaset nationale forhold er ikke blevet til virkelighed. Ordet 'føderal' er taget ud af grundlovsudkastet, men indholdet er det samme. Det er en statsdannelse i Europa, som vi er vidne til.
Nei til EU ønsker en bred og oplysende debat om hvordan det nye EU - efter udvidelsen og reformarbejdet - vil se ud, og hvilke konsekvenser dette får for Norge. Dette bør være et central tema frem mod valgkampen i 2005.

Overskrifter og mellemoverskrifter er indsat af redaktionen

EØS
EØS er en aftale, som EU har indgået med blandt andet Norge og Island. Aftalen betyder at landene er med i det indre marked. De skal derfor også overholde de love, som EU vedtager for det indre markede.
Norge kan imidlertid nedlægge veto mod EU's love, hvilket Norges skiftende regeringer dog aldrig har gjort.