Det enstrengede arbejdsformidlingssystem, én dør og ét system - et fælles hus, så de ledige i fremtiden kun skal henvende sig ved én skranke, hvad enten de er på kontanthjælp eller er medlemmer af en a-kasse. En fælles visitation og fælles kontakt til virksomhederne

af Claus Andersen, Århus
Dette nye samarbejde mellem kommunerne og Arbejdsformidlingen (AF) er nytænkning og godt for de ledige og bliver en stor udfordring for fagbevægelsen, AF og kommunerne. Er det AF, der skal overtage kommunerne eller omvendt? Er det et brud på fagbevægelsens muligheder for at sikre tryghed med det solidariske forsikringssystem? Arbejdsformidlingen og det kommunale system har haft forskellige metoder til at løse opgaverne på og har haft to forskellige kulturer. Men det handler om at finde det bedste i begge systemer.
Vi ved jo hvad ledighed gør ved mennesker: Efter tre måneders ledighed indfinder sig en tilstand med faldende selvværd, dårligere helbred (misbrug), øget dødelighed (selvmord), dårlig trivsel for børnene, ustabilt familieliv (især mænd). Man ved også, at ledige efter disse tre måneder forbliver på et niveau, der er karakteriseret af de nævnte faktorer, lige så længe ledigheden varer! Men langt de fleste vil gerne ud af denne ydmygende rolle og løsningen er måske et fælles hus, hvor forskellige systemer har et dagligt samarbejde, fælles visitation og fælles kontakt til virksomhederne og det vil gøre vejen kortere til målet - at få de ledige i job.
Der er derimod ikke meget visionært over 'noget-for-noget politikken' eller 'øje for øje politik', der vil belønne arbejdspladser, arbejdsformidlinger og kommuner, der gør en ekstra indsats for beskæftigelsen. De svage ledige risikerer at blive ofret på grund af belønningens motivering for at prioritere jobformidling til de stærke ledige. En indførelse af millimeterretfærdighed, der kun har én taber og det er dem, der ikke kan bringe så meget ind i fællesskabet. Et fællesskab, der er vores fælles ansvar. Vores beskæftigelsespolitik må ikke ende i 'Hjallerup marked', hvis målet med 85.000 ekstra i arbejde i 2010 skal nås.
Der skal investeres i fremtiden og vores velfærdssamfund er tilstrækkeligt ramponeret i forvejen. 'Ikke noget for noget, men noget for alle og noget for en.'