Med sin plan for at integrere fem lande på Vest-Balkan rammer EU lige ned midt i en voldsom konflikt - også i forhold til USA

af Lotte Rørtoft-Madsen
Det er i strid med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244!
Så kontant lød protesten i den serbiske hovedstad Beograd 6. juli. Dagen efter skulle den FN-indsatte statholder i Kosova, tyskeren Michael Steiner, underskrive en frihandelsaftale mellem Albanien og Kosova-provinsen i Serbien.
De serbiske myndigheders protest fik ingen indflydelse på Steiners underskrift. Ejheller deres trusler om at klage til FN over aftalen fik Steiner til at ryste på hånden.
Aftalen blev underskrevet 7. juli - blot to uger efter at EU i forbindelse med sit topmøde i Thessaloniki havde fortalt fem lande på Vest-Balkan, at deres plads er i EU og at EU gerne ser, at de skaber et fælles frihandelsområde.
Når frihandelsaftalen mellem Albanien og Kosova oprører Beograd, hænger det naturligvis sammen med, at Kosova juridisk set stadig er en del af Serbien. Set fra Serbien undergraver frihandelsaftalen denne status og er et skridt i retning af at opfylde i hvert fald nogle af de imperialistiske magters plan om at rive Kosova ud af Serbien og slutte det sammen med Kosova.
Selvom Kosova juridisk set stadig hører til Serbien, er området i praksis et FN-protektorat. Provinsen bestyres af en regulær statholder. Administrationen varetages af FN via det såkaldte UNMIK-system. Og NATO har nu i tre år besat provinsen via KFOR-styrke.
Når EU nu sætter kurs for at integrere fem lande på Vest-Balkan i sine strukturer, rammer Unionen lige ned midt i en voldsom konflikt. Også i forhold til USA.

Kapløb med USA
Da EU-lederne i juni var forsamlet til topmøde i Thessaloniki i Grækenland, holdt de samtidig topmøde med stats- og regeringschefer fra de fem Balkan-lande, kløerne nu skal slås i. Det drejer sig om Albanien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien-Montenegro og Makedonien. I det fælles kommunike, der blev vedtaget, hedder det ordret:
'Balkans fremtid ligger i Den Europæiske Union.'
Med den umisforståelige tilkendegivelse sendes der flere signaler. Naturligvis får de berørte lande at vide, at EU er interesseret i at åbne dem for markedskræfterne og monopolerne og inddrage dem i EU-strukturerne - på sigt også indlemme dem direkte i Unionen som medlemmer. Men ikke bare det.
Formuleringen er også et signal til omverdenen: Balkan er EU's, hold fingrene væk!
Mon ikke det især er i USA, som EU til stadighed både samarbejder og konkurrerer med, at signalet skal høres?
At der er et kapløb i gang, er der ingen som helst tvivl om. Og denne gang ser EU ud til at have fået et forspring:
Mens østeuropæiske nøglelande som Polen, Ungarn og Tjekkiet blev indlemmet i et USA-domineret NATO først og ikke bliver medlemmer af EU før næste år, er ingen af de fem lande på Vest-Balkan med direkte under USA's NATO-paraply endnu.
Tre af dem - Albanien, Kroatien og Makedonien - er løsere tilknyttet NATO via Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd.
Men ingen af de fem lande står på listen over lande, der næste år inviteres inden for i NATO. Det gør derimod Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Region Kosova
Der er heller ingen tvivl om, at der er en magtkamp i gang mellem EU og USA om, hvorledes det prekære Kosova-spørgsmål skal løses. I virkeligheden med konsekvenser for hele Balkan.
USA synes fortsat at ville fremme en form for selvstændighed til Kosova - eller på sigt sammenslutning med Albanien. EU derimod går forsigtigere til værks.
At dømme ud fra beslutningerne i Thessaloniki, betragter EU tilsyneladende Kosova som en region i det kommende Forenede Europa. I takt med at 'grænserne falder' på et Balkan integreret i EU, vil betydningen af Kosovas statslige tilhørsforhold mindskes, mener man åbenbart i Bruxelles og omegn.

Striden efter Steiner
Dagen efter at FN's statholder, tyskeren Michael Steiner, underskrev den førnævnte frihandelsaftale mellem Kosova og Albanien, forlod han sin post efter 18 måneder.
Ingen ved i øjeblikket, hvem der skal afløse ham.
Også det er der tilsyneladende en magtkamp igang om. Hidtil har det været europæere, der sidder på posten som statholder, men USA arbejder i kulissen for enten at få en egen kandidat ind på posten eller en mand fra et af de mest pro-amerikanske EU-lande.
I juni måned annoncerede EU's udenrigs- og forsvarsminister Javier Solana, at der i løbet af juli måned skal iværksættes en forhandlings-runde mellem albanere og serbere i Kosova. Ingen af parterne er imidlertid interesserede i at indlede disse forhandlinger, før der er udpeget en ny statholder.
I spillet om hvem der skal efterfølge Steiner indgår også spørgsmålet om, hvad der skal forhandles om i Kosova. Steiner selv har lagt vægt på, at forhandlingerne skal dreje sig om energi, transport, forsvundne personer og flygtninges tilbagevenden til deres hjem. Men ikke om Kosovas fremtidige status.
Såfremt en amerikaner - eller pro-amerikaner - overtager posten, kan den dagsorden imidlertid blive ændret.