Sidste år var der cirka 5000 til den officielle Rebildfest, og i år var der omkring 3000. Arrangørerne forklarede nedgangen med at vejret, og der havde da også været et forfærdeligt regnvejr dagen forinden. På selve dagen, den 4. juli, var der overskyet om formiddagen og strålende sol om eftermiddagen.

af Vagn Kofoed
I 1950'erne ville det give et deltagerantal på omkring 30.000, men den dalende opbakning til skamrosningen af USA bliver altså forklaret med vejret. Jeg tror at præsident GuldHarald fra Rebildselskabet skal analysere en smule mere.
Samme GuldHarald gør et stort arbejde for at trække ungdommen mere med i festlighederne - det er så det vi har givet et bud på. Sidste år var der otte fra 'Globale Rødder', der syntes at Rebildfesten også skulle have andre ord med på vejen.
De stillede sig op med et banner, hvorpå der stod 'GLOBAL JUSTICE - WAR IS TERROR'. Aktionen blev pillet fra hinanden på mindre end 30 sekunder af politiet. De havde glemt at anmelde den. I et interview til TV-Nord fortalte politiet at det bare var nogle lokale rødder. Efter aktionen inviterede jeg de unge hjem til en pils i haven, hvor vi hyggede os hele eftermiddagen under tilbørlig overvågning af en patruljevogn ude på vejen.
I år var vi cirka 40, der ville give lovprisningen af USA et alternativt indhold. En lille gruppe af os stod i Rebild C og delte løbesedler ud. Resten mødtes ved Skørping station, hvor Rebildselskabets officielle optog startede. Gruppen var udklædt som repræsentanter for undertrykte folkeslag overalt på kloden. Grønlændere, irakere, palæstinensere, tjetjenere og andre var repræsenteret og marcherede efter de 30 udvekslingsstudenter, som Rebildselskabet havde indforskrevet.

Vi vidste ikke om vi ville blive afvist. Men der var ingen grund til bekymring. Adskillige af studenterne var meget interesserede i vort budskab. Pressen fokuserede udelukkende på vores unge, og arrangørerne havde faktisk givet os tilladelse i og med at vi på en hjemmeside havde fundet 'Everyone interested may participate'.
Og hvad var så budskabet? Det var i sin enkelhed 'Oprør mod kolonimagter - USA viste vejen'. I vores materiale opfordrede vi undertrykte folkeslag til at følge USA's eksempel fra 1776, ved gøre op med besættelses- og kolonimagter.
At de amerikanske rebeller ofte kæmpede uden uniform og dermed faldt ind under begrebet 'illegale kombattanter', som en nutidig besættelsesmagt kalder det, mindsker ikke vores begejstring. At rebellerne overtrådte ethvert moderne maskeringsforbud, da de forklædte som mohawkindianere, entrede et skib i Boston og smed ladningen af te i havnen, får os heller ikke til at ryste på hånden.
Budskabet gik rent ind hos samtlige medier og andre, vi kom i kontakt med. Pressen var tydeligt skuffet over at der ikke var udsigt til konfrontationer, men det tager vi som et kompliment. Aktionen forløb fredeligt. De unge marcherede med helt op til festpladsen, hvor de vendte om og marcherede tilbage til vores have, der ligger i centrum af Rebild.
Her holdt vi en alternativ Rebildfest for alle, der ikke synes at USA har for meget at prale med rundt omkring i verdenen. Der var cirka 50 der deltog. Grill og ølåbnere var flittigt i brug. De gamle (40 +) snakkede politik og gamle minder som vi nu en gang gør, og de unge spillede, sang og hyggede sig mens børnene legede med høns, hunde og hinanden. Alt sammen mens politipatruljen nede på villavejen pligtskyldigt holdt øje med at vi ikke blev forulempet af uindbudte.

Hvis den officielle fest daler med et par tusind om året og den alternative bliver femdoblet hvert år, er det til at regne ud, hvornår det bliver den alternative der bliver den officielle Rebildfest.
Så en skønne dag holder vi måske Rebildfest i bakkerne og forviser Per Stig Møllers lovprisninger til baghaven i Topkarens Hus. Indtil videre skulle der være plads til et par tusind i vores have - hvis vi kommer hinanden lidt ved.
Vores hyldest til de amerikanske rebeller var arrangeret af Enhedslisten, SUF, Rød Ungdom samt andre friske kræfter på venstrefløjen. Sommerens forskellige musikfestivaler var en belastning for fremmøde og forberedelser. Næste år må vi se at få nogle friske musikere til at sætte præg på optog og fest.