Trods skandaler på stribe er Berlusconi fredet i EU i det næste halve år

af Karen Sunds
Det gik ellers så godt, lige indtil han åbnede munden første gang. Det skete allerede på dag to.
Her sammenlignede den italienske præsident Silvio Berlusconi en tysk EU-parlamentariker med en nazist i en tysk koncentrationslejr. Og straks brød panikken ud i EU.
Der er ikke tvivl om, at EU-Kommissionens formand, Prodi og hans embedsmænd får deres sag for i det næste halve år. For Berlusconi er mere psykopat end han er diplomat.
Allerede efter få dage var der røster fremme om, at Berlusconi burde sættes under overvågning, og eventuelt tvinges væk fra posten som EU's formand. En ny Østrigs-sag var tilsyneladende under opsejling.
'Fra nu af er det italienske formandskab sat under overvågning, og træder Berlusconi forkert en gang til, bliver Italien reelt frataget formandsposten', skrev Berlingske Tidende.
Også EU-parlamentet truede med at blokere lovgivningsarbejdet.
Men trods den megen virak har Italiens højreekstreme præsident, Berlusconi, reelt ikke meget at frygte fra EU's side. I Berlin har udenrigsminister Fischer da også haft travlt med at neddæmpe striden. 'Hvor der er mennesker, begås der fejl', erklærer Fischer.
I stedet har Frankrig og Tyskland sat sig for i fællesskab at styre og inddæmme den gale italiener bag lukkede døre.

Krise skal undgås
Hvorfor? Årsagen er simpel. Både Frankrig og Tyskland har en klar interesse i, at EU ikke i det kommende halve år kastes ud i en dyb politiske krise, hvor ingen beslutninger tages. Det næste halve år er et af de mest afgørende for EU, fordi de vanskelige forhandlinger om unionsforfatningen skal gennemføres.
Både Tyskland og Frankrig er stærkt interesseret i, at den kommende regeringskonference, der starter i Rom 4. oktober, bliver gennemført hurtigt. De store lande har nemlig fået væsentlig mere magt i EU med den nye forfatning, og den skulle nødig tabes på gulvet, på grund af en gal italiener.
Derfor er der indlysende basis for en politisk handel: Tyskland og Frankrig får en hurtig behandling af den unionsforfatning, der giver dem markant mere magt i EU. Og Berlusconi får sit ønske opfyldt: at den nye forfatning kommer til at hedde 'Rom-forfatningen'.
Derimod har Berlusconi noget at frygte på hjemmefronten. Og det er da også her, at han skal stoppes. Venstrefløjen i Italien er i gang med at indsamle de 500.000 underskrifter, der skal til for at få en folkeafstemning om den nye immunitetslov, som redder Berlusconi fra at blive dømt i en korruptionsskandale. De italienske kommunister spiller en ledende rolle i kampagnen, og mulighederne for, at det lykkes at skabe forudsætningerne for en folkeafstemning, er gode.

Ja-siden på banen
Allerede nu ser vi, at Berlusconi-sagen bliver brugt af unionstilhængerne i Europa, som et argument for den nye unionsforfatning. 'Nu må alle kunne forstå, at EU ikke kan fortsætte med de roterende formandskaber, hvor tilfældige præsidenter fra tilfældige lande kan sætte hele EU's renomme i verden over styr på en dag. Nu må vi have en værdig EU-præsident.' Sådan lyder argumentet.
- Berlusconis udtalelser slog det sidste søm i det roterende formandskabs ligkiste, udtaler EU-diplomater til den britiske avis The Independent.
Også Børsen siger på lederplads, at den nye forfatning ville forhindre en Berlusconi i at blive EU-formand.
Problemstillingen er dog en ganske anden: Med den nye unionsforfatning får de store EU-lande afgørende mere magt. Det er lande som Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der vinder magtkampen i EU. Med flertalsafgørelser på alle vigtige områder, får en Berlusconi altså direkte indflydelse på dansk politik. Så mens højrepopulistiske kræfter vinder frem i Europa, og får adgang til nye stærke magtinstrumenter i EU, beskæres og fjernes vores muligheder for at begrænse deres magt.
Her ligger det virkelige problem.
Derfor er højre-ekstremisten Berlusconi og hans placering som EU-formand endnu et klart eksempel på, at Danmark bør holde sig ude af EU-integrationen.