Det er skønt at få ret, for eksempel som vi, der i DKP længe har kæmpet for at overbevise kammeraterne om det rigtige i DKP/ML´s Jørgen Petersens opfordring til kommunistisk enhed

af Peder Pedersen, Århus
På DKP's landsmøde 10. og 11. maj var der stor enighed om, at det var vejen. Fredens og socialismens kræfter skal selvfølgelig ikke være splittede, mens imperialismen sætter dagsordenen.
Men jeg er aldeles ikke stolt af at få ret, når jeg påtalte at Rød Sommerlejr dette år var et skridt i modsat retning. DKP skulle udelukkes som mindreværdigt. Nej, nej blev der sagt. I må gerne være der; men så skulle vi altså ikke lægge mærke til, at vi ikke måtte være med i overskriften og fælles tilrettelæggelse. Nu kan alle jo se, at der er tale om to partier - og at der er en stor forskel på programmet fra sidste år og nu 2003. Sidste år var der dog en dag med de tre kommunistiske partier. Se artikel fra sidste år i Arbejderen til forskel fra i dette års konklusioner samtaler og så videre.
Og så videre betyder udtalelsen fra KPiD's landsledelse den 11. juli (Arbejderen) hvor vi DKP'ere skal være glade for, at man stadig vil samarbejde med os uden for det allerhelligste.
Vi har, som nævnt haft mange diskussioner om denne enhed i både DKP og KPiD - i dag er det svært at komme med andre slutninger, end at de, der var imod sammenlægning (KPiD) overhovedet dog kunne overbevises med, at DKP bliver holdt ude. En sammenlægning af de to partier er ikke et skridt på enhedens vej, som KPiD lader forstå. Det er tværtimod en cementering af splittelsen. I vort parti er det en sejr for de få på landsmødet, der var og er nidkært imod kommunistisk enhed.