Grundloven, som for nogle år siden fejrede halvandethundrede årsdag, er ikke tidssvarende eller særlig udbredt. Grundlovsmøderne er tyndt besøgt. Loven er alligevel alle loves moder herhjemme

af Christian Toubro, Viby J
Højesteret har fra tid til anden grundloven oppe at vende, hvis anslagene mod de sørgelige rester bliver for pebrede. For den næsten glemte danske forfatning udsættes i al sin skrøbelige udlevethed for anslag fra mørke magter. Det gælder især vores tilknytning til EU og arbejdet med et euro-charter til befæstelsen af kapitalens Europa.
Vi kan ifølge den gamle lov efter revisionen i 1953 afgive suverænitet i nærmere begrænset omfang til overstatslige organer. FN falder på læben, men næppe et eurostyret Fort Europa med fælles grænse ud mod den store vide verden.
Ligeledes må der stilles spørgsmålstegn ved det danske engagement i NATO- eller USA-aktiviteter på krigsfronten kloden over. Sidst Irak.

Huller
Så er der spørgsmålet om beskæftigelsen. I teksten i den gamle lov loves de arbejdsløse at 'det tilstræbes' at skaffe dem et job. Intet om aktivering, skåne- og flexjob og andet godgørenhed overfor arbejdskøberne, eller om den stadige arbejdsløshed. Vi har aldrig haft fuld beskæftigelse.
Retten til et sted at bo er end ikke nævnt og godt det samme for de, hvis opgave det er, at skaffe hver dansker tag over hovedet.
Til gængæld er kongen nævnt utallige gange som magtfaktor, skønt vi har en dronning og, der - ihukommende Christian den Tiende og hans udskriden i et svagt øjeblik i 1920 - har holdt sig fra at blande sig voldsomt, så vidt vides. Valg til Folketinget er slet ikke med i grundloven, men i den særskilte valglov.

Dynamik
De fleste lande, ja, velsagtens alle har en forfatning. Vores begyndte at tage form i 1840'erne. Borgerskabet bankede på og det boblede og den blev en realitet fra 5. juni 1849. Knap halvanden hundrede tusinde mer eller mindre formuende mænd i deres bedste alder fik ret til ved håndsoprækning at kåre repræsentanter til to kamre og vi fik en konsejlspræsident, hvor den benhårde godsejer Estrup, der sad i embedet 1875-94, velnok er den kendteste.
Først i 1901 fik vi systemskiftet, der indførte parlamentarismen og så i 1915 var det nylig kvindernes tur til at være med. Siden fulgte tyendet, de andre fattige, de kriminelle, udviklingshæmmede og de yngre mennesker. Det er med andre ord ikke lov, at alt skal være som det var og blive som det er - der en dynamik i tingene - almindelige menneskers hårde slid for forbedringer.

At ændre
Det har været en stadig proces at trimme grundloven og hvad derefter følger. En stadig kamp for de demokratiske kræfter herhjemme. Der er snart gået halvtreds år siden loven sidst fik en ansigtsløftning. Det sker dog trods alt, at lande vi sammenligner os med arbejder videre med deres forfatning, der alt andet lige er mere demokratisk end vores og for eksempel afholdt landet fra at gå i krig sammen med US-styrkerne og forbyder nazisme.
Der har været spredte røster for en revision af grundloven. Det Radikale Venstre har været på banen
Men mon ikke en regulær start fra bunden af er det, der skal til. Hvad vil vi med Danmark? Hvordan skal vi styres? Hvem skal vi styres af? Skal vi selv styre? Skal vi overhovedet eksistere som folk og land? Så mange spørgsmål lades ubesvaret i den eksisterende grundlov og politiske praksis herhjemme.

Kursen lægges her
Man kunne tænke sig et papir (guldrandet) der kort og klart opridsede vort fædrelands demokratiske opbygning - magtdelingen mellem stat, amt og kommune. Et dokument, der indarbejdede FN's menneskerettigheder såsom ytringsfriheden og retten til bolig og arbejde og forbud mod fascisme og krigspropaganda.
Et værdifuldt skrift, der gav de unge stemmeret for eksempel fra det femtende år og som anerkendte Grønland og Færøernes vej til frihed.
Nej, det behøvede ikke være juridisk volapyk eller gammelvårent kaudervælsk - blot nogle klare retningslinjer, som vi alle havde at rette os efter i det fællesskab, som vores nation på godt og ondt har været siden Gorm den Gamle. Et fællesskab, som en grisk højreside har plantet sig og sin private ejendomsret til alt på for en tid.
Ikke Prodi og Den Europæiske Centralbank og gamle Mærsk, men det danske folk skal lægge kursen for landet med bakker og øer og sunde og fjorde. I blåt og grønt. I rødt og hvidt. Mus og rotter og det der er værre gnaver og har gnavet flag og love i udu.
Der er endnu tid til at bremse den udvikling, som ingen ordentlig dansker jeg kender, vil stå model til. Vi kan være uenige om meget - om nydanskere for eksempel, men ikke om at Danmark er vor rod og at vi har hjemme her, som H. C. Andersen så rigtigt skrev.

Grænser
En ny grundlov eller blot talen herom vil møde modstand. Som alle fremskridt har mødt modstand. Imidlertid tror jeg, at den nuværende opposition stort set vil være positiv set i lyset af den massive tromlen frem, som VC-DF blokken har præsenteret siden sin tiltræden.
Den gamle ormstukne grundlov har fået endnu flere små huller. Med en moderne, demokratisk forfatning ville der sættes grænser for en given regerings udskejelser. Den kunne på jævnt dansk blive det store flertal af borgeres eje og styrke selvbevidstheden hos et folk, der er samlet og delt på een gang, samlet under Dannebrog i al slags vejr og delt i for eksempel spørgsmålet om EU. Fifty-fifty.
Samlet bag Kim Larsen, Anja og Morten Olsen og hans landshold. Danmark delt i magtspørgsmålet - skal pengemagten eller arbejderklassen styre dette land? Dronningen og ad åre Frederik den Tiende (?) og Dronning Mary - Maryikke (?) - Højesteret- og embedsværk. Amter - endnu da og kommuner, En række organer er der, skønt presset på dem er voldsomt fra den regering, der er Mærsk og den anonyme kapitals stik-i-rend-drenge.
Det er egentligt enkelt Og dog gøres tingene mere indviklede end de er. Af bagstræbets lille, økonomisk uffatligt rige flok og deres udspyen gift i medierne. Bagstræbet lever ikke blandt ganske almindelige mennesker - her er nysgerrighed og venlighed normen. For eksempel får Dansk Folkeparti jo ingen stemmer af betydning, der hvor der bor mennesker fra fremmed strand.
Og VC-regeringens ministre er ikke Nordeuropas mest populære - muffige som de er - som den luft de udånder - tænk på drønnerter som Bendt Bendtsen og - om muligt endnu værre Claus H. Frederiksen eller Sorte Thor.

Regnbue
Vi må på omgangshøjde. Menneskene på gulvet må arbejde for mange ting og sager i disse tider. Beskæftigelsen, lønnen, værdigheden, demokratiet og freden Og hvorfor ikke også en ny, forbedret grundlov, der kunne give demokratiet et løft. Vi skriver 2003 og voksne mennesker i vores land er selvsagt ikke børn. Uvorne måske til tider, men ikke umodne størrelser. lad os som i fodbold klare os godt i demokratisk henseende. Ingen filmen - ingen frispark - ingen huen af skikkelige, anderledes tænkende og troende, skønt vi - flertallet er kristen. At huske buddet om næstekærlighed. At erkende vores land er blevet et regnbueland. En rigdom af kulører.
Der vil komme tider, hvor vores flag Grundlovsdag den femte juni vejer i grønnen lund befolket af frie mennesker - orkestre vil spille og nogle vil tale fyndigt og forståeligt og visionært med udgangspunkt i en grundlov og en politisk praksis fjernt fra dagens dødedans, politiopbud med eventuelle protester med udviklingen i EU og krænkelse af anstændigheden gennem den gigantiske omfordeling af værdierne, der sker om ørerne på os. Arbejder- og midterpartierne må arbejde endnu tættere sammen mod et ynkeligt sammenrend af krænkere.
Som et forgyldt Frelserspir eller et tyrkis møde mellem Vesterhav og Kattegat kan vi blive et lille og stort folk. Hvis vi vil. Og hvorfor skulle vi ikke kunne, når Cuba, Vietnam og andre har kunnet?

Enhed
I årtier var den kommunistiske bevægelse nationalt som internationalt garanten for demokrati og frigørelse - af kolonier for eksempel. Samling af de progressive kræfter herhjemme - en proces, der er i gang, vil givet med tiden føre til et gennembrud - også parlamentarisk for kommunisterne og løfte den demokratiske kamp op på et højere niveau - en tilstand af antimonopolitisk demokrati, hvor der er positioner i Folketing og demokratisk røre i folket og eet kommunistisk parti til at lede kampen i samarbejde med alle gode kræfter. Og dem findes der mange af i vores lille, plagede land. Hver dag sin nedskæring og ydmygelse fra sortebrødrenes side. Men også daglige samlinger af tidligere spredte kræfter. Vel har kapitalkræfterne sat sig på telefonmarkedet men de kan ikke styre samtaler og aftaler vendt mod dem selv og sådanne findes i rigt mål.
For udviklingen går, som blandt andet Marx påviste nu engang fra det lavere til det højere. Og marxismen er almægtig, fordi den er sand, som Lenin sagde.
Og vores grundlov er en målestok for, at vi godt kan komme længere end vi er. Kort sagt ville det være fint om enige kommunister gik i offensiven i grundlovs spørgsmålet, nu hvor EU-konventet på højtryk arbejder med en giftig forfatning for Euro-land. En forfatning, der vil amerikanisere og privatisere den del af Europa, der med trusler om tæsk og evig fortabelse, endnu ikke er det. Og vores land er her i skudlinjen, uanset hvad selv velmenende, men galt afmarcherede medborgere siger.

Kærlighed - ja
Kærligheden til fædrelandet er vel en forudsætning for rigtig internationalisme - kærlighed til denne klode og dens beboere. Kommunisme er kammeratskab og kærlighed uanset, hvad de store prædiker fra deres mediekanoner, hvor død og undergang er et hit.
Selve livet og for eksempel økonomiske lovmæssigheder vil dreje udviklingen fremad igen efter en kunstpause og Busch, Blair og Fogh vil blive gulnede navne i gulnede blade. Og vi vil da få en frisk og tidssvarende grundlov for folket og ikke imod.
Enhed mod højre og deres planer med vores land netop nu, er et oplagt grundlag for yderligere samling af kræfterne som i Brasilien eller Argentina. Venstrekræfterne kan simpelthen ikke være andet bekendt end at arbejde snævrere og snævrere sammen - for demokrati nedfældet i en frisk grundlov, der ikke er skrevet af de transnationale monopoler, men af hænder - nutidens danske hænder - lyse som mørke. - store som små.