Det var min agt at begå civil ulydighed ved at tilbageholde krigsskatten og indsætte den på spærret konto, til man havde snøvlet sig til en løsning.

af Aage Staffe
Sagsforløb i forkortet udgave:
Den 11. februar (Irak-krigen) søgte jeg finansministeren i åbent brev om at få overført seks procent af min skat (krigsskat) fra militære til humanitære formål (fredsskat).
Begrundelse:
Det er mod min samvittighed som pacifist og militærnægter at bære og bruge våben. Jeg finder enhver krigshandling for værende i strid med min samvittighed.
Mod min vilje pådrages jeg medansvar ved via skattebilletten at støtte Danmarks militære krigshandlinger. Den del af min skat som nu anvendes til militære formål bør overføres til humanitære formål.
Midlerne kan anvende til terrorbekæmpelse ved at udligne sociale forskelle globalt. Hvis ikke ministeren havde lovhjemmel, bad jeg ham sørge for denne. I modsætning til personer, der fritages for kirkeskat, er der i mit tilfælde intet forsøg på, at spare i skat.
Befolkningens politikerlede skulle bekæmpes af vore politikere. Folket skulle høres. Har jeg hørt forkert? Var det 30 millioner skattekroner, der røg ud i mørket? Kom der andet end en politikerprut? Samtidig med ansøgningen, sendte jeg den i kopi til alle Folketingets partier, til medierne og til fredsapostlenes fortalere. Dagbladet Arbejderen var eneste medie, der bragte et debatindlæg. Alle andre indtog en larmende tavshed.

Da jeg intet hørte fra SF og Enhedslisten, sendte jeg denne rykker til folketingsgrupperne. Uddrag:
'Bemærkelsesværdigt er: Hverken SF eller Enhedslisten har svaret mig. Hvorfor ikke? Man skylder mig en forklaring, hvis ikke man orker at skrive, kunne man have brugt telefonen.
Tillad mig at gøre opmærksom på:
1. Det var min agt at begå civil ulydighed ved at tilbageholde krigsskatten og indsætte den på spærret konto, til man havde snøvlet sig til en løsning.
Da ingen af de institutioner, der udbetaler min hyre, vil give mig pengene i hånden, (hyren falder via betalingsservice), er jeg afskåret fra at handle i overensstemmelse med min samvittighed. Igen umyndiggøres en borger af vort bureaukrati.
2. Den tyske forfatning indeholder bestemmelser, hvor civil ulydighed har særrettigheder i forhold til den øvrige lovgivning. Dette er en opfordring til at gøre vor lovgivning tidssvarende. Jeg finder det mere end kritisabelt, at partifører Holger K. Nielsen skriger sine protester ud til en skare på 40.000 ved protestdemonstration, men indtager en så larmende tavshed. Vær venlig at gøre rede for, hvad I har foretaget jer, hvis I har gjort andet end at råbe højt på de for jer passende steder.
Venligt og vildledt Staffe'

Kort efter modtog jeg dette svar fra Morten Homann fra SF:
'Kære Aage Staffe
Tak for din mail om skattebetalingen i forbindelse med krigen mod Irak. Jeg er enig med dig i det helt uholdbare i både krigen og i den manglende humanitære hjælp. Men jeg og SF mener ikke, at skattebetalingen er et foreningskontingent, man kan forvalte som man vil.
Uanset at man er uenig i den førte politik på et område, deltager man solidarisk i finansieringen, og er man ikke enig i politikken, må man vælge et andet folketingsflertal og en anden regering. Jeg kan heller ikke overføre min skat fra arbejdsmarkedspolitikken til uddannelsespolitikken, selv om jeg er uenig i førstnævnte. SF kan således ikke støtte dit forslag, selv om jeg har fuld forståelse for din bekymring over at have været medfinansierende til den ulovlige krig mod Irak.
Derfor er det også SF's holdning, at kirkeskatten, der hidrører fra medlemskabet af den danske folkekirke skal privatiseres i takt med at kirke og stat adskilles.'

Din vurdering? Her er min vurdering:
'Kære Morten Prøv lige at vende skråen:
Læs den nuværende tyske forfatning om civil ulydighed. Gak på min hjemmeside www.aage-staffe.dk Det fremgår af denne, at jeg under besættelsen trods politikeres fordømmelser begik ulydighed modsat flertallet. Dengang var jeg terrorist. Efter krigen var jeg en helt. Jeg modtager kongerigets hædersgave for min terroristvirksomhed. Dermed anerkender de selv samme politikere min handling og har ikke skammet sig for at sole sig i vor terroristvirksomhed, da der fred og ingen fare var.
Drømmer du nu om, at jeg skal fordømme min indsats i KOPA og BOPA for Gud, konge og fædreland? At jeg er umyndiggjort ved ikke på egen hånd at kunne anvende min hyre, som jeg synes, gør absolut ikke tingene bedre. Man krænker menneskerettighederne. Min tillid til min personlige dømmekraft var dengang og er stadig på et ganske andet plan end politikeres. Jeg er overbevist om, at det er ethvert individs ret ikke at blive gjort medansvarlig for mord og lemlæstelser på civile. Men du snakker som politikere almindeligvis gør, du snakker udenom.
Med venlig hilsen Staffe
PS: Dit budskab viderebringes til en kreds af vælgere.'

Efterrationalisering
SF's svar viderebringes hermed og du bedes drage de rette konsekvenser. Kan du som pacifist have tillid til dette parti? Enhedslisten har ikke bekvemmet sig til at svare mig, hvorfor ikke? De kristelige kender budet: Du må ikke ihjelslå, hvorfor reagerer de ikke? Gælder budet kun i kirketiden?
Hvorfor har fredsapostlene ikke fået alle de mange demonstranter til at søge? Er denne ugidelighed og fortielsens kunst baggrunden for at nogen vælger at smide med maling for at komme til orde? Her har jeg opført mig efter bogen, pænt og lydigt, som borger i et 'demokratisk' land. Hvad kom der ud af det? Intet. Skal jeg også kaste med et eller andet? Hvad? Mod hvem?