Vi andre tør dårligt kritisere den israelske regering, for det bliver øjeblikkeligt stemplet som anti-semitisme, hvad der slet ikke er tale om for de fleste af os. Vi er imidlertid mange, som mener, at den israelske statsterror bør kritiseres på linje med palæstinensernes selvmordsbomber

fra Susanne Arends, Lønstrup
Til Bent Melchior,
Torsdag morgen kunne jeg høre dig fortælle om de mulige trusler mod det Mosaiske Trossamfund i Danmark, og at en af dine løsninger var at få oplysninger fra efterretningstjenesten i Danmark.
Det er imidlertid ikke en løsning på det problem, vi alle står overfor. Nogle bør tage det første skridt og som tidligere overrabbiner i Danmark bør du stå offentligt frem og kritisere den israelske regerings måde at håndtere krisen på og ikke blot den muslimske (palæstinensiske) side.
Vi andre tør dårligt kritisere den israelske regering, for det bliver øjeblikkeligt stemplet som anti-semitisme, hvad der slet ikke er tale om for de fleste af os. Vi er imidlertid mange, som mener, at den israelske statsterror bør kritiseres på linje med palæstinensernes selvmordsbomber - og måske endda mere, da der er tale om en regering, som bruger organiseret terror, men kalder sig selv demokratisk.

Det er svært ikke at forstå palæstinensernes håbløshed, når vi daglig - desværre ikke så meget i danske medier- kan se og læse om missiler mod flygtningelejre eller tæt bebyggede områder, kampvogne, der dræber mange civile eller ødelægger deres huse. Det er frygteligt at høre, at mandskabet i kampvognene kan skyde børn, som kaster sten mod en bombesikret kampvogn.
Det er svært at forstå, hvordan Israel kan kalde sig et demokratisk land, når de under deres såkaldte razziaer efter angivelige terrorister gør sig selv til udøvende og dømmende magt - og bøddel! Det er utilgiveligt at den israelske regering nu bygger en mur, som den siger, er en mur mod terrorister - men som befinder sig et godt stykke inde på et andet lands område. Det er svært at forstå, at den israelske regering, som ellers giver udtryk for, at den ønsker fred, stadig tillader bosættere at slå sig ned i Gazastriben eller på Vestbredden - og lader de israelske borgere betale for militær, som skal beskytte bosætterne mod dem, der egentlig ejer jorden.
Det er totalt utilbørligt, at den israelske regering laver veje for israelere og ikke palæstinensere mellem de palæstinensiske områder og sætter vagter op, der forhindrer, at almindelige palæstinensere kan leve et normalt liv med fri bevægelighed inden for eget område.
I løbet af den sidste måned er tre ubevæbnede, udenlandske borgere dræbt af israelsk militær - den ene kørt over to gange af en militær bulldozer for en sikkerheds skyld. Det værste ved disse tilfælde er ikke, at det rammer uskyldige udlændinge, men at de blot er et billede på den angst, den almindelige palæstinenser lever med hver dag.

Israelerne lever også med angst hver dag, og det er heller ikke rimeligt. Vi hører dog altid den israelske regering erklære, at den blot 'hævner' en palæstinensisk aktion, men hvornår er 'hævn' blevet et demokratisk motiv for en regering? Og hvem begynder egentlig, hvis man nu endelig skal bruge det primitive argument?
Hvem skal tage det første skridt? Det Road-Map, der er lagt frem som grundlag for en ny fredsaftale, og som bestemt ikke stiller mange krav til Israel, er allerede afvist af flere i den israelske regering, og Sharon sagde forleden, da Colin Powell var på besøg, at han forbeholdt sig retten til at fortsætte sin statsterror - ja, han brugte selvfølgelig ikke det ord, men det var, hvad han klart sagde på pressemødet.
De stærke skal tage det første skridt, og den palæstinensiske befolkning er ikke den stærke i forholdet. Selvom flere i den israelske regering nu er begyndt at betegne sig som David - det lillebitte land, som Sharon siger - i forholdet til araberne, er det jo ikke rigtigt i forholde mellem Israel og Palæstina - når Israel ikke bare har atombomben, men også stærk støtte fra den amerikanske regering og dens zionistiske lobbyister.
Derfor vil jeg bede dig, som jeg ellers betragter som et anstændigt menneske, om at tage det første skridt her i Danmark med officielt også at rette kritik mod den israelske regering og ikke blot alverdens muslimer. Du skal ikke bruge PET, FET eller Mossad, men ord, diplomati og humanisme. Når andre - både jøder, kristne, muslimer og andre religioner eller ateister over hele verden - også begynder, kan vi måske se en ende på striden i Mellemøsten og endda måske også den globale terror.