Antallet af arbejdsløse fortsætter med at stige viser nye tal, men regeringen er optimistisk og forudser, at udviklingen snart vil vende og stabilisere sig på omkring otte til ni procent. Men er det godt nok?

af Claus Andersen, Århus
En stabilisering på otte til ni procent er et alarmerende højt ledighedstal og kan ikke forklares udelukkende med det markante fald i antallet af ledige, som er under aktivering. Et stop for det såkaldte 'aktiveringscirkus'. Fordi der findes eksempler på meningsløs aktivering, bør det ikke give anledning til generelt at svække vores indsats for de arbejdsløse, at erstatte noget meningsløst med ingenting, hjælper intet. Det meningsløse skal erstattes af noget meningsfyldt med flere tilbud om rigtige uddannelser og opkvalificering
Der er behov for at fokusere på kvaliteten frem for kvantiteten i aktivering. Korte kurser målrettet virkelighedens behov har ofte en langt større effekt end lange kurser, ligesom en tidlig indsats er den mest direkte vej tilbage på arbejdsmarkedet. I en tid med voksende ledighed betyder det et svigt af de dårligst uddannede, hvis man lader aktiveringsindsatsen gå helt i glemmebogen. Ledigheden betyder også, at mange nyuddannede har svært ved at finde arbejde, og at mange ældre tvinges til at gå på pension eller efterløn.

Få dit eget job som 'aktiveringstilbud'
Arbejdsmarkedsreformen 'Flere i arbejde' flyttede aktiveringen fra uddannelse og i retning af mere målrettede jobtræningsforløb. Regeringen ønsker at flere ledige skal arbejde i private virksomheder. Arbejdet, jobtræningen eller aktiveringen, skal udføres for en løn der svarer til dagpengene, kontanthjælpen eller den såkaldte starthjælp for indvandrere.
Fra første juli får danske kommuner og virksomheder endnu friere rammer. Da træder en ny lov i kraft om aktiv beskæftigelsesindsats. Heri indgår blandt andet mulighed for virksomhedspraktik. Det betyder, at kommunerne må lade ledige på kontanthjælp udføre ordinært arbejde, når de er i aktivering.
De arbejdsledige bliver sat til at udføre job, som under alle omstændigheder skulle være udført. Det offentlige (kommunerne og AF) stiller gratis arbejdskraft til rådighed og kalder det meningsfyldt aktivering. Du kan blive den næste, som få dit eget job som 'aktiveringstilbud'
Skulle vi ikke hellere bruge de penge til rigtigt arbejde til en rigtig løn.
AF's opgaver går til private
Arbejdsformidlingens (Af) opgaver sendes nu i licitation. Private udbydere skal også kunne skaffe ledige i job og udliciteringen sker som et led i regeringens arbejdsmarkedspolitik. Regeringen ønsker nemlig, at mange af AF's hidtidige opgaver frem over skal overtages af private, såsom konsulentfirmaer og a-kasser. Men er det vejen til at skaffe flere i arbejde? Vi skal kun foretage os noget, hvis det giver mening i forhold til at skaffe folk i arbejde og er løsningen privatisering?
Det danske velfærdssamfund er bygget af veluddannet, velkvalificeret og dygtig arbejdskraft. Opbremsningen i aktiveringsprojekter betyder, at kampen om de ledige job bliver stadig hårdere,
På den ene side mangler der kvalificeret arbejdskraft, på den anden side er der stigende arbejdsløshed og flere ryger helt ud, fordi de ikke matcher kravene i samfundet. De er ikke klar til efteruddannelse.
Alt for mange har problemer med at stave og regne. Samtidig har de dårlige erfaringer med at gå i skole. De har ikke den tillid og selvtillid, der skal til for at melde sig på et kursus, der giver de nødvendige kompetencer. Det er ærgerligt, for kompetanceudvikling er et nøgleord, når man skal bevare en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og når vi skal bevare danske arbejdspladser. Aktiver de ledige og giv dem de nødvendige kompetencer.

Claus Andersen er IT-underviser i PC-gruppen i Risskov.