Med DKP´s sidste landsmøde ser det ud som om, vi er ved at genvinde vort partis enhed, hvilket igen giver større muligheder for kommunistisk enhed

af Peder Pedersen, Århus
Det var parolen om fred, brød og jord til bønderne, der forenede kræfterne i den russiske revolution. Hvad der videre måtte gøres, fremgik nu af studiet af udviklingen, hvor bolsjevikkerne ofte måtte revidere deres beslutninger. Det er for os alle dyrekøbte erfaringer og arvegods som bør bevares og udvikles.
Spørgsmålet: Hvad må der gøres, bør stadig stilles - og bliver stadig stillet og forsøgt forklaret. Når jeg lytter til diskussionen i dag, forekommer det mig, at langt det vigtigste er erkendelsen af disse erfaringer.
Kommunisternes kapital er ikke beregnet til at blive gravet ned; men bør investeres i den videre kamp og udvikling. Selv gruer jeg lidt for at tælle skridt frem og tilbage for eksempel i 30 års erfaringer, hvor værdien af enhedens metode - i aktion og i det daglige liv - har stået sin prøve.
Men den, der vil foretage ærlig analyse vil ikke kunne undgå at se, at det var denne tanke og disse aktioner i enhedens navn, der gav resultaterne. Udfordringen ligner trods tidernes skift og kan måles i fredsarbejdet i kampen for bedre arbejdsforhold og et rigere liv for menneskene.
Det kan undre når erfarne kammerater står som fremmede over for disse kendsgerninger, eller kun kommer med vage indrømmelser til metoden. Som det blev sagt på DKP's landsmøde: 'Jeg vil da ikke helt afvise enhedens metode i visse situationer; men...' Ron R. udtrykker nok godt, hvad nogle kammerater mener, nemlig en nødløsning - en midlertidig taktik.
Efter min opfattelse er erkendelse om enhedens metode partiets grundlæggende teori. Det er den dialektiske tankegang udført i virkelighedens verden. Det er vort nationale og internationale arvegods og vejen til fremgang - nu som før med arbejderklassen som den drivende kraft.
Med DKP's sidste landsmøde ser det ud som om, vi er ved at genvinde vort partis enhed, hvilket igen giver større muligheder for kommunistisk enhed. På arbejdspladsen søgte vi altid at søge det rimelige krav over for arbejdsgiverne; men vi søgte også at vurdere: hvad der var muligt at samle forståelse for blandt arbejdskammeraterne. Det samme håber jeg de tre kommunistiske partier søger i det videre samarbejde.
Altså hvor er enheden? For her er det ikke overtro at påstanden, den der søger skal finde!