Karl Marx fødtes 5. maj 1818 i Trier i Rhinprøjsen - rejs ned og se museet, som ejes af socialdemokratiet og læs hans værker

af Otto Carlsen, Aalborg
Modgift til Marx hører til 'pensum' for ethvert skolebarn. Man lærer han er svær, tør, i dag lærer man måske at han er 'outdated', eller hvad ved jeg. Desuden læsses alle socialismens forbrydelser på hans skuldre. Som om det ikke er nok, bliver man på venstrefløjen betragtet som lidt af en opblæsthed, hvis man alligevel læser og citerer ham. Så tror man nok man er noget. Overklog student eller sådan.
Det er svært at forstå, hvorfor så mange belæste arbejdere har Marx stående i reolen. Når man er flov ved at læse ham. Flov ved at opdage, at det kræver lidt tilvænning at læse en anden stil end avisens eller nutidsbøger. Flov ved tanken om at blive stillet til ansvar.
Ikke alle har det sådan.

Nogle af de mest interessante nutidsbøger er bygget over intense studier af Marx's hovedværk, eller bestemte aspekter i Marx's værk som sådan. Et eksempel er Sohn-Rethelæs: 'Håndens og åndens arbejde', som kom i 1971. Denne mand har virkelig uddybet Marx's lære på det mest spændende. Men han har også endevendt hver eneste sætning i det essentielle 'Kapitalens' kapitel 1, (Vare, værdi, penge fremmedgørelse.) Blandt filosoffer er han ikke ene om at mene, at Marx ikke har indfriet alle de indsigter, hans egne opdagelser giver adgang til.
Sohn-Rethels interesserer sig for fremmedgørelsen. Resultatet er temmelig stort, idet han opdager at den skelsættende 'opfindelse' af pengemønten (først 600 f. Kr. jernudsmeltning, den græske filosofis opspring) var den 'daglige' realabstraktion der igangsatte skabelsen af centraldelen af det næsten overnaturlige begrebs-apparat, som vi mennesker synes at kunne betjene os af. Som er så geniale, at Gud som regel har fået æren.
Det er den daglige nødvendige realabstraktion i forbindelse med pengevaren, der initierer alle primærbegreberne. Hedder hans teori. Fremdeles bag alle videnskaberne, som uden at vide det betjener sig af vareproduktionens primærbegreber. Eksempelvis eksisterede begreberne 'historien' og 'naturen' ikke før det ovennævnte tidspunkt, og i gudeverdenen rodede dyr og mennesker altid forskelsløst rundt mellem hinanden.
Sohn-Rethels gæld til Marx er ikke bare afgrundsdyb, men også indrømmet af indehaveren til denne nye og omdiskuterede ('marxistiske'? ) erkendelses-teori.

For den, der finder det upassende, i en fødselsdags-hyldest-artikel til Marx, at jeg her giver mig til at fremhæve een, der er gået videre på et andet område, med anvendelse af Marx's teori, betænk da om ikke det netop viser at Marx ikke er 'outdated'. Nu denne omdiskuterede opkomling Sohn-rethel. Man forstår ikke en dyt af ham uden at læse Marx (samt Kant og Hegel). Er der nogen der er irriterede?
Da vi her i Aalborg i januar havde fire foredrags-aftener om kapitel 1 i 'Kapitalen' stod det klart for os, at Marx's problemstillinger i dette hovedværk var nødvendige for en planøkonomi.
Hvis man havde mod på en sådan. Efter en revolution, for eksempel.
I stedet for et (økonomisk set) bevidstløst samfund måtte man gøre sig nogle tanker om grundlaget for en planøkonomi.
Det kunne være: Ville man vælge at lade tingene koste det det havde kostet at producere, eller skulle man fastsætte pris efter andre (miljø eller sundheds?) kriterier, eller skulle man simpelthen lade folk hente varen til foræringspris.
Da værdiloven sætter sig igennem som en blindt virkende naturkraft, vil det være selvmord for en regering at se bort fra det og vælge. I Sovjetunionen og DDR gik lejligheder og uddannelser til foræringspriser, mens biler kostede en jetjager. Det er ikke problemløst.
Hvis man kan tale sådan en person som nu er månedens fødselar ihjel, så havde Danmarks venstrefløj begravet ham forlængst. Man kan ikke læse en artikel om det bibliografiske arbejde der udføres på internationalt plan med de samlede Marx-udgaver uden at det er 'tørt' eller ligefrem 'støvet'. Det hører simpelthen med til god opdragelse at se det sådan.
På de enkelte universitets-fag indledes pensum med anekdoter om de latterlige for ikke at sige ganske forfærdelige 70'ere, og hvert fakultet har sine egne traumer fra 'dengang'. For eksempel kunne man på dansk ikke studere folkeviser uden kapital-logisk tilgang. Slemt!

Til illustration: I dag eksisterer den pudsige situation, at begrebet eller ordet 'klasse' slet ikke eksisterer mere i pædagogiske lærebøger. Til gengæld er ordet eller begrebet 'klasse' blevet det centrale begreb for objekt-orienteret programmering, idet man (selvsagt) ikke kan modellere et (klasse-) samfund uden denne term, ('klasse') - inklusive muligheden for nedarvning, proprietære attributter, etc., lige ud af romerretten! Værsgo sociologer, gå videre herfra.
Sådan er der så meget, så meget med Marx. Det er nu ikke en bundløs brønd. Som ung jurastuderende ved Københavns Universitet gjorde jeg en optælling af det antal bøger man som jus skulle lære næsten udenad for at blive kandidat, og det drejede sig om helt præcist 60.
Jeg mente det blev mere overkommeligt sådan.
Det slog mig siden, at det er det samme antal bøger der kan regnes til Marx's (og Engels') hovedværk på dansk, på vort modersmål, når medregnes enkelte tilslutninger der synes uundgåelige.
Der er mange måder at forfladige en sag på, for eksempel hvis der er for mange der erklærer at de tilslutter sig den. Nu hvor hyldest-talen er ved at være forbi vil taleren da også indrømme at høre til dem der mener at marxismen er det der står i Marx's bøger, marxismen er ikke en 'bevægelse'. Det ville fødselaren have sig frabedt tror jeg. Kommunismen derimod, - den var - og er - en bevægelse, som på sin side eksisterede lang tid før Marx blev født og lang tid før han voksede op i Trier og skrev kærlighedsdigte til sin Jenny (der kan læses i Samlede værker, bind 1) og eksisterede lang tid før han skrev sin berømte teori. Marx anerkendte kommunisternes (ret primitive) bevægelse - og han var helt bevidst om at han gav dem en teori. Det var bare det han ville. Værsgo'!
Og lad os så drikke en skål for hele Marx's praktisk organiserende virke som gevær-bevæbnet avisredaktør og som Internationalens organisator ikke at forglemme. Også her var han fuldstændigt sejrende på hans tid.