hvordan kan et parti, som bærer ordet socialistisk i sit navn, vælge at glemme, at kapitalismen på alle niveauer indebærer modsætninger, antagonistiske, uforenelige modsætninger. Hvordan kan man være så historieløs at mene, at en ´balance´ mellem kapitalistiske blokke kan være af det gode?

af Enid Riemenschneider, tidligere socialrådgiver, efterlønner, medlem af KPID's landsledelse.

I denne weekend vil SF på sit landsmøde formentlig rutsche længere ned af den glidebane, partiet selv indrettede ved at arbejde med på det 'nationale kompromis', der skulle hive Maastricht-traktaten i land ved om-igen-afstemningen. Denne gang gælder det den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, inklusive EU-hæren. Ideen er, at EU skal kunne matche USA.
Nu er det ganske klart, at EU's formål og ønske netop er at komme til at matche USA. Men hvordan kan et parti, som bærer ordet socialistisk i sit navn, vælge at glemme, at kapitalismen på alle niveauer indebærer modsætninger, antagonistiske, uforenelige modsætninger. Hvordan kan man være så historieløs at mene, at en 'balance' mellem kapitalistiske blokke kan være af det gode? Det er aldrig set i verdens historie. Netop sådan en 'balance' har udløst to verdenskrige!

EU-hæren bliver aktør i krige
Det reelle indhold i den storpolitiske krise op til aggressionen mod Irak er et godt eksempel på disse modsætninger. Vi har fået en forsmag, men langt fra set enden på disse modsigelsesforhold, som altså forløber såvel indenfor EU som mellem EU og USA (og Rusland). Ikke at jeg vil prædike Tredje Verdenskrig, men vi vil se endnu flere lokale krige, hvor disse magter står overfor hinanden til ulykke for befolkningerne.
Jan Øberg har for længst advaret om, at EU-hæren kan blive aktør i sådanne krige. Og man må da også spørge: Hvad skulle den ellers bruges til? - bare til afskrækkelse? Desuden er alene den oprustning, der bliver tale om, både dyr og farlig. Oprustning har aldrig peget mod fred.

Oprustning venter i kulissen
Og for en ordens skyld: Det kan ikke nytte, at man henviser til den kolde krigs terrorbalance, som trods alt gav relativ fred, for her var der tale om en ikke-kapitalistisk magt over for en kapitalistisk.
Det er ikke sandsynligt, at det lykkes for EU at få etableret en 100 procent fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi kan allerede se blokke i blokken. Men EU-modstanderne og fredsbevægelsen ved, at vi ikke af den grund skal lade stå til. Oprustningen venter i kulissen, hvem der så end bliver Befehlhaber.
Tværtimod er det af stor vigtighed, at vi skaber sammenhæng i kampen for freden og mod EU's militarisering - og at vi sætter ind for FN som det internationale organ, der på FN-pagtens grund bestemmer om krig og fred.

Enid Riemenschneider, 66 år, tidligere socialrådgiver, efterlønner, medlem af KPID's landsledelse, medlem af Folkebevægelsen mod EU.