27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lidt om lykkepiller

Lidt om lykkepiller

Lørdag, 10. maj, 2003, 00:00:00

Jeg har selv prøvet adskillige og har set mange der har brugt disse præparater; de virker. Ingen tvivl om det.

af Jacob Toft Pedersen, Århus
Det er da herligt at se en artikel omkring depression i ens avis (den 7. maj). Specielt når man selv er hærget af disse og som medlem af depressionsforeningen glæder åbenhed om emnet mig. Men bare fordi medicinalindustrien søger at øge deres profitter med dette vidundermiddel betyder det ikke, at det er en skidt ting.
Jeg har selv prøvet adskillige og har set mange der har brugt disse præparater; de virker. Ingen tvivl om det. Men som nævnt er et af problemerne, at medicinalindustrien søger at bevarer deres patenter og fodre så mange som muligt med dem.
Lige lidt om depression:
Depression udløses af langvarig stress eller store omvæltninger i ens liv (dødsfald, mistet arbejde og lignende). Det er en uhyggelig sygdom fordi den netop ændrer ens tankemønster og får de deprimerede til at føle at de selv er skyldige for deres manglende initiativrigdom, som er endnu et af de mange symptomer på depression. Desuden ved man, at jo flere depressive episoder man har været igennem, jo større er sandsynligheden for endnu en og de vil blive værre.
Hvad hjælper?
Ved milde til moderate depressioner har det vist sig at kognitiv terapi har samme effekt som SSRI'er (lykkepiller). Desuden er det en udbredt holdning blandt fornuftige læger og behandlere at medicin ikke må stå alene. Den skal følges af samtaleterapi, således man kan undgå tilbagefald.
Herhjemme tilbydes der ikke samtaleterapi, det er en bekostelig affære som kommunen ikke frivilligt åbner kassen for. Derimod følger man rådet fra medicinalindustrien om at bruge SSRI'er som forebyggende behandling af depression. Det vil sige at man skal tage pillerne resten af livet. Det er problematisk, for ikke at sige uhyggeligt. En huxley'sk medicinering så vi smiler til en syg verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp