Nordkorea har mange gange opfordret USA til at underskrive en gensidig ikke-angrebs-pagt. Det afviser USA. I stedet har USA gennemført to store militærøvelser rettet mod Nordkorea. Den ene med det ildevarslende navn `Den drægtige ørn`
Det seneste år har USA intensiveret sine politiske intriger mod Nordkorea.
Præsident Bush lagde ud med at betegne Nordkorea som en del af 'ondskabens akse' sammen med Iran og Irak. Derefter brød USA en underskrevet aftale med Nordkorea om at levere olie og bygge to moderne atomkraftværker mod at Nordkorea til gengæld undlod at drive et gammelt atomkraftværk. Dermed kunne USA forhindre, at Nordkorea fik plutonium, der kan bruges til at producere atomvåben - og Nordkorea kunne få energi.
USA stoppede olieleverancerne og de to atomkraftværker er flere år forsinkede.
Da Nordkorea startede det gamle atomkraftværk for at sikre et minimum af el-forsyning kastede USA sig over landet med anklager om at 'Nordkorea producerer atomvåben'.
Nordkorea har mange gange opfordret USA til at underskrive en gensidig ikke-angrebs-pagt. Det afviser USA. I stedet har USA gennemført to store militærøvelser rettet mod Nordkorea. Den ene med det ildevarslende navn 'Den drægtige ørn'!
Sydkorea, Rusland, Japan og Kina har støttet opfordringen til USA om at gå i dialog med Nordkorea.
I forrige uge mødtes USA, Nordkorea og Kina så i Beijing, men resultatet tyder på, at USA kun deltog i mødet på skrømt. Efter mødet har USA spredt påstande om, at Nordkorea kræver belønninger for at indgå en aftale om atomvåben...
Dagbladet Arbejderen bringer her på siden reaktioner fra Nordkorea, som er udsendt efter mødet i Beijing:
USA må stoppe sin smædekampagne
Denne kommentar blev udsendt af Nordkoreas officielle nyhedsbureau KCNA den 29. april.
'Jo mere USA intensiverer sin smædekampagne og udvider sine aktiviteter for at kvæle DPRK (Den Demokratiske Republik Korea = Nordkorea), jo mere aktivt vil DPRK øge sin fysiske afskrækkelses-styrke.
Det krigsførende USA's braldrer op om, at der eksisterer en øget atom- og missiltrussel fra DPRK. Det betegnes som faktorer, der truer stabiliteten i verden. De går så langt som til at påstå, at DPRK's økonomi er på kanten af fallit.
Sådanne bemærkninger afspejler et ubehag og en vrede blandt USA's reaktionære ledere over DPRK's voksende magt og USA's hurtige nedtur. Det afslører deres tåbelige forsøg på at blokere for opbygningen af DPRK som en velstående, socialistisk magt.
Når USA's krigshøge forfalder til en sådan kampagne mod DPRK, så forsøger de at skabe en offentlig mening om, at der eksisterer en fare for angreb med atommissiler fra DPRK. Under dække af denne påstand opbygger USA et militær, som skal dominere verden, og som vil kunne udløse strategien med et forebyggende angreb mod DPRK.
Der sker ingen ideologiske, politiske, økonomiske eller militære forandringer i DPRK.
USA ønsker at se landets økonomi bryde sammen. Men det forbliver drømmeri.
Det er ikke i DPRK men i USA, at økonomien er på grænsen af fallit.
De amerikanske krigshøge søger at finde en vej ud af deres alvorlige økonomiske krise gennem aggression og krig - og gennem smædekampagner mod progressive lande.
Det er nærmest overflødigt at sige, at USA-imperialismens smædekampagne mod DPRK er et udtryk for dette krigshysteri.
Som Irak-krigen viser, så efterfølges en amerikansk smædekampagne altid af militær aktion og aggression. Irak-krigen demonstrerer for os, at kun med en stærk afskrækkelses-styrke kan vi afværge en krig, forsvare landets sikkerhed og nationens suverænitet.'
Kommentar bragt af Nordkoreas (DPRK) officielle nyhedsbureau KCNA den 29 april
Den krigeriske Bush-administration snakker om 'atom-spørgsmålet' i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, og vrøvler om, at USA ikke vil anerkende landets system og heller ikke yde nogen belønning til DPRK.
Sådanne udtalelser kan ikke betragtes som andet end tåbelige og udtryk for en imbecil politik.
De dumme bemærkninger kan kun tolkes som udtryk, for at USA's politikere er helt uvidende om DPRK.
DPRK har opfordret USA til at komme med en forsikring om ikke at ville angribe og gå bort fra sin fjendtlige politik over for Pyongyang. Det var en opfordring til at vise god vilje og storsind, og ikke noget udtryk for et ønske om at få USA til at anerkende sit system eller få en belønning.
I midten af 1990'erne underskrev DPRK (den såkaldte) Rammeaftale med USA efter forhandlinger. Vores land forpligtede sig til at opfylde aftalens politiske, moralske og lovmæssige indhold for at fjerne årsagerne til en langvarig mistillid, konfrontation og misforståelse mellem de to lande - med henblik på at normalisere forholdet.
Det var en afgørende forholdsregel taget af DPRK i en positiv ånd.
Hvis USA's Bush-administration havde været fremsynet nok ville den ikke have tabt denne historiske mulighed på gulvet, men valgt at forbedre forholdet til DPRK af hensyn til USA's fremtid.
Imidlertid havde Bush næppe indtaget sit kontor før han arrogant vedtog en politik med det mål at øge fjendtlighederne over for DPRK. Man krævede, at DPRK skrottede 'sit atomprogram inden der kunne åbnes for en dialog' - og oven i købet efter at have stemplet landet som en del af 'ondskabens akse'. De har talt meget om en slags belønning i et forsøg på at afspore den offentlige mening.
De politikere i USA, som er ansvarlige for landets politik over for DPRK burde indrømme, at de er nogle fjolser.
Det politiske system i DPRK er et socialistisk system, som sætter mennesket i centrum. Det er valgt af folket selv og de værdsætter det med sjæl og krop. Det er et uovervindeligt socialistisk samfund efter koreanske forhold i hvilken lederen, hæren og folket tilsammen danner et harmonisk hele.
DPRK er ikke kun stærkt forenet men har også en national forsvarsevne, der er stærk nok til at slå et amerikansk angreb tilbage.
Vi har ikke brug for at få vores system anerkendt af andre, idet det repræsenterer folkets vilje.
Det bør USA frem for alt forstå.
De amerikanske krigshøge opfordres alvorligt til at tænke på de forfærdelige konsekvenser, der vil blive følgen af en konfrontation med Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278