At straffe flykapring og andre terrorhandlinger er ikke kun en ret, det er også en pligt - en pligt, som USA ikke opfylder, når det handler om Cuba.

af Sven-Erik Simonsen
Efter Irak truer USA nu Syrien og presset på Nordkorea forstærkes.
En anden - lidt mindre synlig krig er igang mod Cuba. Det har den været i over 40 år, og Bush har øget denne lavintensitetskrig.
Det har vakt international fordømmelse, at Cuba for en uge siden dømte 78 kontrarevolutionære til fængsel. De fik straffe på mellem seks og 28 år.
I samme periode er tre cubanere, som kaperede et skib for at tvinge det til USA blev dødsdømt. Disse dødsdomme har også udløst kritik - også fra en del af Cubas støtter.
Medierne kalder de 78 dømte for fredelige systemkritikere og kritiserer Cuba for at overtræde menneskerettighederne.
Det er imidlertid et faktum, at de 78 ikke er dømt for at have og udtale en anden mening - for at være i opposition. De er blevet dømt for konkrete handlinger.
Disse handlinger er under retssagerne blevet afsløret som faktisk støtte til USA's blokade mod Cuba. De 78 har samarbejdet med USA om at få Cuba dømt for brud på menneskerettighederne. De har gjort det som ansatte, der har fået løn af USA's regering.
Cuba har udvist stor tålmodighed inden man slog til understreger det cubanske udenrigsministerium. Men cubanske folk krævede, at der blev gjort noget:
- Vores tålmodighed var ikke længere rigtig, vores tolerance var ikke længere retfærdiggjort. Forholdene var nået til et punkt, hvor det ikke længere var holdbart for vores land, som lever under aggression, fjendtlighed og blokade. Vi har love, som skal beskytte landet, vores uafhængighed og som skal straffe dem, der samarbejder med den magt, som forsøger at underlægge sig landet, sagde udenrigsminister Felipe Perez Roque for nogle dage siden i Havanna.
Cubanernes skridt skal ses i lyset af, at USA direkte opmuntrer cubanere til at udvandre illegalt - til at kapre fly og skibe for at emigrere til USA.
Udenrigsministeren oplyser, at USA ikke overholder den emigrationsaftale, som i 1990'erne blev underskrevet mellem de to lande. I det seneste halve år har USA kun udstedt 505 indrejsevisaer til cubanere, som ønsker at udvandre. Emigrationsaftalen fastslår, at USA skal give mindst 20.000 tilladelse til at udvandre til USA hvert år.
Det ekstremt lave antal er en bevidst politik, som skal skabe desperation blandt dem, som ønsker at udvande, vurderer Perez Roque. De skal få det indtryk, at de kun har muligheden for at udvandre illegalt.
Konsekvensen har da også været, at Cuba har oplevet syv fly- og skibskapringer det seneste halve år. Kapringerne har kostet uskyldige cubanere livet. Når kaprerne kommer til USA får de oftest lov at gå frit omkring. Det var i denne alvorlige situation, at Cubas domstole valgte at statuere et eksempel og idømme den hårdeste straf.
EU og regeringer i en række lande har kritiseret Cuba for de hårde domme. Men det er - som Perez Roque siger - påfaldende, at de samme ikke har fundet anledning til at kritisere, at USA holder to millioner i fængsel, at USA siden 11. september holder cirka 2000 borgere i varetægtsfængsel uden konkrete anklager og at over 600 krigsfanger holdes på Guantanamobasen i strid med internationale konventioner.
Cuba har - som ethvert andet land - ret til at forsvare sig mod USA's fjendtlighed og straffe dem som samarbejder med en fjende, som fører en faktisk krig mod landet. At straffe flykapring og andre terrorhandlinger er ikke kun en ret det er også en pligt - en pligt, som USA ikke opfylder, når det handler om Cuba.