Jeg blev meget vred, da jeg hørte Jannich Kofoed rapportere fra Irak den 7. april klokken 16.00 i Radioavisen.
af Susanne Arends, Lønstrup
Han brugte meget tid på at forklare, hvordan irakerne angiveligt var ved at tilslutte sig 'koalitionen'. Det har vi hørt så mange gange før, uden der var noget om det. Til sidst kom Jannich Kofoed da også med en besked om, at det kun var rygter. Er det DR's moderne nyhedsformidling.
Jeg havde nok ikke grebet til at skrive om ovenstående, hvis ikke det var, fordi han afsluttende på sin snak om irakerne, der nu tilsluttede sig 'koalitionen', også fik tilføjet, at det nu kun var fredsaktivisterne, som bakkede op om Saddam Hussein (formuleret efter hukommelse) .
Hvad er det dog for en nyhedsformidling? Skal man virkelig se FOX for at få nyheder formidlet á la DR - eller har vi lyttere ikke ret til at få bedre service.
Susanne Arends har siden modtaget en beklagelse fra udlandsredaktør Kristian Mouritzen fra DR Nyheder. Han omtaler udtalelserne som en 'smutter' og oplyser, at Jannich Kofoed har fået en påtale.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278