Kommentar til Ron Ridenours indlæg
af Finn Hermann, DKP
Ron Ridenour, når du påstår:
- at Enhedslisten 'bakker op om den 'hellige ko', 'den borgerlige institution'.
- at Enhedslistens MF'ere og jeg har mistet vores naturlige vrede overfor 'den borgerlige struktur og dens voldelige handlinger'.
- at vi tror at vi 'kan stemme fred, lighed og socialisme ind i Folketinget uden at bruge lidt maling'.
- at vi har vænnet os til 'smør og gode arbejdsstillinger'.
- og - allerværst - at vi ville vende ryggen til, mens Ulla Røder fik 16 års fængsel for at beskadige danske kampfly.
Så skyder du mig holdninger i skoene, som jeg ikke kan genkende, og jeg kan kun svare:
- at jeg støtter civil ulydighed.
- at jeg støtter Globale Rødder.
- at jeg støtter dramatiske og symbolske aktioner.
- for min skyld gerne på Christiansborg.
- at jeg støtter, at Lars og Rune får en fair behandling.
Men at jeg tager kraftigt afstand fra fysiske overgreb mod personer. Og at den slags handlinger efter min bedste overbevisning virker mod (hvad der forhåbentlig er) deres hensigt.
Det øvrige vrøvl du skriver, afstår jeg fra at kommentere
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278