Lige adgang til sociale ydelser og kommunal service er et grundlæggende princip, der skal forsvares

af Karen Sunds, DKP/ML
Der er lagt op til regulære nedskæringer i servicen for børnehaver, skoler, ældrepleje. Skattestoppet og det nye skatteforlig er nogle af de vigtigste årsager.
Som Frederikshavns borgmester, Erik Sørensen, for nylig udtalte til Dagbladet Arbejderen:
Det er os der står med skideballen, men det er Thor Pedersen, der har svunget kniven.
Dette økonomiske førergreb har kommunerne accepteret i mange år. De har loyalt administreret sparekniven. Men nu er bægeret ved at være fuldt.
Det centrale spørgsmål er nu: hvordan skal der reageres på regeringens økonomiske diktater og arrogance? Her er der mange modsatrettede bud i luften.
Amtsrådsforeningen krævede i sidste uge, at amterne får lov til at hæve skatterne. Forslaget kan umiddelbart lyde tilforladeligt. Men det er det ikke.
Forslaget ville betyde, at den voksende økonomiske ulighed, der allerede i dag er mellem forskellige amter og kommuner, ville blive endnu større. De økonomisk velstillede amter og kommuner vil få meget mere ind i skatteindtægter end de fattige udkantskommuner, hvor indkomsten pr. indbygger nu er direkte faldende.
Det må være et grundlæggende princip, at alle borgere har lige ret til velfærdsgoder, uanset, hvor man bor i landet .

Fra Kommunernes Landsforening kommer to meget forskellige, og i realiteten modstridende reaktioner.
Det ene er det kontroversielle oplæg, Velfærd på spil, som markerer et klokkerent opgør med den solidariske skattefinansierede velfærdsmodel. Børnecheck og pension skal være forbeholdt de fattigste. Og den offentlige hjemmehjælp skal være absolut discount. Kan man ikke nøjes med det, må man selv købe tillægsydelser, foreslår KL.
For regeringen er det en ønskesituation, at KL rejser hele denne debat. Regeringen slår syv kors for sig, og erklærer, at de ikke vil røre ved principperne i velfærdssamfundet. Men de venter alene på, at tiden er moden til at slå til.
KL's oplæg Velfærd på spil er reaktionært og farligt, og det må massivt afvises.
Det er bemærkelsesværdigt, at Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet har erklæret sin forståelse og støtte til udspillet.
Det andet forslag fra KL er truslen om at nægte at underskrive en ny økonomisk aftale med VC-regeringen for 2004.
Blandt de socialdemokratiske græsrødder er der givet opbakning til, at vende brodden mod VC-regeringen, og ikke mod det solidariske velfærdssamfund.
Også LO-storbyerne og Fagligt Ansvar har erklæret deres fulde opbakning, hvis KL vælger at boykotte den økonomiske aftale med regeringen for 2004.

Det er vigtigt, at vi nu retter kanonen ind mod det rigtige mål. Pengene til den forbedrede velfærd lokalt, må komme fra den statslige skatteopkrævning. Og den må komme ved at opkræve skatten der, hvor pengene er. Man kunne starte med at beskatte Nordsøolien, og de multinationale.
Det er det rigtige svar, og det er netop det svar, der ligger bag et boykot af den økonomiske aftale med VC-regeringen.
Hvor ville det være befriende, hvis KL gør alvor af truslen.