Globaliseringen, den øgede lovgivningsmængde, EU og et utal af internationale organisationer er alt sammen med til at øge behovet for samfundsfagsundervisningen både i folkeskolen og i gymnasiet.

af Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelsesordfører, Enhedslisten
Som alle andre uddannelser må gymnasiet hele tiden udvikle sig, så det passer til den verden, eleverne lever i og kommer til at leve i. I dag er gymnasiet stadig præget af gamle dage, hvor det kun uddannede en lille samfundsmæssig elite, og derfor er det godt, at Folketinget nu har indledt forhandlinger om en gymnasiereform.
Vi lever i en mere og mere kompleks og international verden, og derfor er der et behov for at alle får en bred samfundsforståelse. Globaliseringen, den øgede lovgivningsmængde, EU og et utal af internationale organisationer er alt sammen med til at øge behovet for samfundsfagsundervisningen både i folkeskolen og i gymnasiet.
For Enhedslisten er det en mærkesag, at uddannelse giver børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at forstå og tage del i samfundsdebatten og til være med til at forme samfundet. Derfor ønsker vi, at samfundsfag bliver obligatorisk.
Samfundsfag i gymnasiet kan også være med til at sikre, at fremtidens eksperter er bevidste om de samfundsmæssige konsekvenser af deres faglige og videnskabelige arbejde, og at de forstår, hvor vigtigt det er, at beslutningerne inden for deres felt ikke træffes af en lille sagkyndig elite, men bliver genstand for en bred folkelig debat og for samfundsmæssige beslutninger.
I forhandlingerne har jeg stærke forhåbninger om, at Enhedslisten kan komme igennem med ønsket om, at samfundsfag bliver obligatorisk. Derudover vil jeg foreslå, at gymnasieeleverne også får mulighed for at ruste sig til den internationalisering af alle samfundsforhold, der finder sted. Det kan ske ved at indføre et nyt - valgfrit - fag, som kunne hedde 'globalisering'.
Dette er blot to af en stribe forslag, Enhedslisten vil tage med til forhandlingerne. Alle vil de bygge på samme grundlag: At gymnasiet må tilpasses nutiden og fremtiden, herunder også den virkelighed, at 40 procent af hver årgang går i gymnasiet. Og at demokratisk dannelse må være et kernepunkt i alle uddannelser, så de fremmer kritisk sans, tolerance, solidaritet samt vilje til evne til handling og forandring.