Bush, Blair, Fogh og de andre krigsmagere har mange forskellige argumenter for angrebet på Irak. De bliver hevet op af tasken lidt efter behov:

af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Så er der Iraks forbindelse til al Qaeda-terroristerne (aldrig dokumenteret); så er det Iraks masseødelæggelsesvåben (som våbeninspektørerne ikke havde fundet, da USA afbrød dem); så er det af hensyn til de undertrykte shia-muslimer i Sydirak, som ganske vist ikke virker særligt begejstrede; så er det for at hjælpe kurderne i Nordirak, som til gengæld får Tyrkiets ikke særligt kurdervenlige militær på nakken.
Mest brugt er nok argumentet om, at de vil befri Iraks folk fra tyrannen og diktatoren Saddam Hussein. Det er da noget, man kan forstå. Et ædelt formål.
Desværre er der ikke meget i USA's historie, der overbeviser om, at amerikanske tropper bringer demokrati med sig, og de hastige skift i USA's Irak-politik fra anti-Saddam til pro-Saddam og så til anti-Saddam igen sætter også spørgsmålstegn ved, om det er det irakiske folks ve og vel, der er drivkraften bag raketter og bomber.
Skulle der alligevel stadig være nogle, der har bevaret deres barnetro til den amerikanske regerings demokratiske hensigter, vil jeg opfordre dem til at kaste et blik på Sorø og i hvert fald stille sig selv et par spørgsmål.
Som for eksempel: Hvorfor en lille irakiske familie for tiden må undvære husfaderen. Han hedder Nizar al-Khazraji. Han er tidligere hærchef for Saddam Hussein, og han står under anklage for at have spillet en ledende rolle i Saddams krig mod kurderne i 1987-88. I den forbindelse mistænkes han for at have ansvaret for giftgasmordene på tusindvis af civile kurdere.
Man kan spørge sig selv, om der er et nærliggende sted at lede efter bagmændene til al Khazrajis forsvinden. Når nu vi ved, at amerikanske myndigheder længe har ytret ønske om at få ham med i gruppen af eksilirakere, som skal sættes ind i stedet for Hussein.
Og så kan man spørge sig selv, hvordan det lykkedes det danske politi og efterretningsvæsen at undgå at opdage, at han forsvandt.
Men uanset hvilke spørgsmål der trænger sig på, og uanset hvor mistænksom man er, så er det en kendsgerning, at hærchefen nu er vel ude af landet, fri for danske domstole og parat til at indtage en ledende rolle i administrationen af et USA-besat Irak.
En mordsigtet gammel ven og medskyldig af Saddam Hussein. Det er det demokrati og den befrielse, vi kan forvente, at de amerikanske og britiske tropper - bakket op af den danske regering - bringer den irakiske befolkning.