11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Brud med FN-pagten

Brud med FN-pagten

Torsdag, 27. marts, 2003, 00:00:00

Folketingets knebne beslutning om dansk deltagelse i Bush-krigen mod Irak har bragt Danmark i en prekær situation.

Udtalelse fra DKP
Danmark har brudt med FN-pagten og med folkeretten. Den danske regering har trodset såvel opinionen i Danmark som verdensopinionen. Danske soldater er beordret til at begå krigsforbrydelser.
Angrebskrig er i sig selv en krigsforbrydelse. Derudover står det trods gentagne forsikringer om det modsatte allerede efter krigens første døgn klart, at denne krig som al anden moderne krig først og fremmest rammer civilbefolkningen. Krigens første dødsoffer var civil. Krigens første sårede var civile.
Bush og hans medløbere retter deres bomber mod Bagdads beboelseskvarterer. Bush indrømmede det indirekte, da han på sin pressekonference torsdag aften dansk tid forsøgte at skyde skylden for civile tab på det iraqiske regime.
Statsministeren beklager hyklerisk krigen og bruger som undskyldning, at den er nødvendig for at 'fjerne' Saddam Hussein. Men der foreligger ingen FN-beslutning om at 'fjerne' Saddam Hussein. Det er ikke et internationalt anliggende at 'fjerne' Saddam Hussein, men Iraks eget interne anliggende.
Når statsministeren vil 'fjerne' Saddam Hussein, er det blandt andet, fordi han har 'forarmet sit folk'. Men det er 'det internationale samfund', der gennem sin sanktionspolitik har forarmet Irak.
Som sine forbilleder Bush og Blair har den danske statsminister draget en parallel mellem den nuværende krig og Anden Verdenskrig. Det er grov historieforfalskning, og det er at stille tingene på hovedet: Der var ingen, der gik i krig mod Tyskland for at 'fjerne' Adolf Hitler. Hitler angreb resten af verden - som Bush gør det nu.
Og nu som dengang er danske politikere medskyldige.
Danmark må udtræde af krigen!
Skibene må kaldes hjem!
Den danske regering må respektere folkeretten og FN!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp