Bush-administrationens kurs mod krig er uden ophør. Lige nu er Irak i sigtekornet, men Den Demokratiske Republik Korea kunne følge lige efter - og andre lande, advarer USA´s kommunister
Åbent brev til kommunister og arbejderpartier fra USA's Kommunistiske Parti, CPUSA
Vores tid rummer de største farer for en verden, der udfordres af den mest aggressive, mest griske form for amerikansk imperialisme - repræsenteret af Bush-administration, som nu har rettet et angreb mod Irak, i modstrid med verdens fredelige flertal.
Siden den blev indsat har denne administration fremmet unilaterale handlinger for at sikre stadig opbygning af et krigsmaskineri, som allerede har overgået resten af verden i forening.
Den har bortfejet alle internationale aftaler, der står i vejen for USA's strategiske greb om verden og dets kontrol med jordens energiressourcer samt sikring af endnu større profit til de amerikanske multinationale selskaber.
Men håbet om at en anden verden kan skabes spirer nu af den store og voksende globale modstand mod Bush-administrationens kurs mod en evig krig.
Et ukendt antal millioner
Det er uvist hvor mange millioner, der strømmede ud i gaderne på den store protestdag den 15. februar. Jungletrommerne samler stadig til aktioner, store som små. Arbejderklassen samles med andre sociale kræfter i brede folkelige alliancer.
Med stærke rødder i arbejderklassen når disse alliancer i stadig større grad ind i middelklassen og endda i ledende kredse i mange lande.
Den verdensomspændende bevægelse af kommunistiske partier og arbejderpartier er dybt engageret i opbygningen af disse folkelige alliancer, som er bolværk mod den farligste imperialisme nogensinde.
Vore partier har meget at lære af hinanden om denne mobiliseringsproces.
Den brede antikrigsbevægelse har spillet en hovedrolle, sammen med den økonomiske situation og imperialistisk rivalisering. Tilsammen har disse forhold ført til en hidtil uset modstand fra medlemmer af FN's sikkerhedsråd, inklusive Frankrig, Tyskland og Rusland, samt Kina.
Selvom borgerlige regeringers holdninger kan ændres hurtigt under indflydelse af nationale interesser og pres fra Washington, giver deres modstand mod den amerikanske krigsiver mod Irak et billede af de kræfter, som kan trækkes ind i antikrigsarbejdet.
Irak, Nordkorea...
Bush-administrationens kurs mod krig uden ophør - som lige nu er fokuseret på Irak og Den Demokratiske Folkerepublik Korea, men med globale perspektiver - vil få forfærdelige menneskelige og miljømæssige følger. Der vil blive kampe overalt for økonomisk og social retfærdighed, frihed og demokrati.
Folk over hele verden, også i USA, vil lide under omfordelingen af dyrebare ressourcer til krig så vel som miljøkatastrofer og omfattende ødelæggelse. Jagten på herredømme finder sted inden for rammen af en dyb økonomisk krise, hvis ødelæggende effekt vil øges betydeligt med krig.
USA's Kommunistiske Parti mener, at det i høj grad er i den brede antikrigs bevægelses interesser, ja faktisk i hele menneskehedens interesse, at vore partier udveksler synspunkter og erfaringer om denne vigtige process med at opbygge alliancer, som forsøger at opdæmme den veritable flodbølge, som den amerikanske imperialismes værste elementer har udløst.
Vedtaget at CPUSA's nationale ledelse den 19. marts
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278