Bush og Blair har snart deres tropper på plads, og erobringen af Iraks oliekilder kan begynde. Hensigten har de prøvet at skjule ved hele tiden at tale om Saddams ondskab og farlige våben.

af Bjarne Gårdsvoll, København
Et gammelt trick i propagandakunsten er netop at fremstille fjenden som ond, og når det er lykkedes, kan man selv begå den ondeste af alle gerninger: Starte det massemord som en krig altid er.
Da ondskaben er nogenlunde ligelig fordelt over kloden, behøver man egentlig ikke lyve så forfærdeligt meget, blot fokusere på fjendens ugerninger og skjule sine egne, eller udlægge dem som en humanistisk nødvendighed, for eksempel fjernelse af tyrannen.
I denne forbindelse er overdrivelsen en almindelig genbrugsvare, og Iraks brug af giftgas bliver ustandselig slynget os i hovedet. Om det er mere humant at blive sprængt i stumper og stykker af klyngebomber, brændt levende af napalm eller bragt til ukendelighed ved tæppebombning er tvivlsomt, men gas er altså forbudt og dertil defineret som masseødelæggelsesvåben.
Men det kedelige ved Iraks brug af kemiske våben har åbenbart været, at de blev anvendt for sjældent og ikke aflivede mange nok. Derfor præsterede Helge Adam Møller i en debat i fjernsynet at sige, at Saddam havde udryddet 200.000 mennesker ved denne hæslige metode. Anders Fogh Rasmussen var lidt mindre præcis, da han lod Saddam 'gasse' flere hundrede tusinder. Et medlem af Kristeligt Folkeparti nøjedes med 50.000.
I mere seriøse programmer i radio og tv hævder de fleste journalister, at det drejer sig om fire-fem tusinde. De har åbenbart konsulteret skriftlige kilder med lidt større pålidelighed. Det amerikanske leksikon, Webster, omtaler også angrebet på Halabja og sætter tallet af dræbte til 5000.
Mens de kristelige kun ganger med ti, ganger de to høge i regeringen med 40. Så regner de formentlig med, at der er tilstrækkeligt mange døde til at virke afskrækkende. Det er uden tvivl nødvendigt, for boykotten mod Irak har ført til, at over en million uskyldige mennesker er bukket under på grund af underernæring og mangel på mediciner. Og denne boykot har stadig bred støtte i den 'civiliserede' vestlige verden, også i Danmark.