VC-regeringens skatteudspil vil ramme arbejdsløse og bistandsmodtagerne

af Karen Sunds, nationaløkonom
De intense forhandlinger i regeringen om et skatteudspil er i fuld gang. Grundlæggende er der enighed, henover Folketingets midte, om dagsordenen for et skatteudspil. Fra Socialdemokratiet, over regeringen og til Dansk Folkeparti lyder parolen: 'Det skal kunne betale sig at arbejde'. Arbejdsudbuddet skal øges.
Både Venstre og Socialdemokratiet har slået på, at der skal gives skattelettelser i bunden af lønskalaen, så det bliver attraktivt for arbejdsløse at tage et lavtlønnet job. Konservative har derimod gjort det til en mærkesag at kræve mellemskatten sænket. Det vil betyde, at de, der allerede er i arbejde, får mere ud af at tage overarbejde.
Når den konservative leder, Bendt Bendtsen i denne uge lancerede et forslag om at fastfryse overførselsindkomsterne og bruge pengene til de lavtlønnede, er det derfor udtryk for, at han kommer Venstre i møde i skattedebatten.
Alligevel lagde Fogh luft til forslaget. Venstre vil under ingen omstændigheder være med til at pille ved overførselsindkomsterne, erklærede han.
- Vi står ved vores aftale fra 1990 om satsreguleringen, sagde Fogh.
Men bemærk ordvalget. Venstre vil ikke pille ved satsreguleringen. Men alligevel er regeringen netop på vej med et skatteforslag, som lader de arbejdsløse og bistandsmodtagerne betale.
Ifølge Jyllands-Posten og Børsen begynder regeringspartierne nemlig at samle sig om et forslag, hvor bruttoskatten sænkes, uden at der ændres på satsreguleringen af de sociale ydelser.
Hvad vil en sådan skatteomlægning betyde?
En sænkning af bruttoskatten vil, efter en tid, slå om i lavere lønstigninger. For arbejderen betyder det, at han har de samme penge som før, til at købe mad for. Den nominelle løn er blot mindsket, men det er skattebetalingen også. Han er altså hverken værre eller bedre stillet.
Men for den arbejdsløse betyder det færre penge i pungen. For dagpengene skal nu reguleres efter en svagere lønudvikling. Og derfor får den arbejdsløse relativt mindre penge at leve for, end før. Uden at politikerne direkte har pillet ved de sociale ydelser, eller reguleringen.
Kun hvis de sociale ydelser hæves, som led i en skatteomlægning, vil arbejdsløse og bistandsmodtageres vilkår være sikret. Ingen har endnu hørt Venstre lufte et sådant forslag.
De, der i sidste ende tjener på en sådan skatteomlægning vil være de arbejdsgivere, som bruger lavtlønnet arbejdskraft.
Realiteterne er altså, at Fogh er klar til at lade folk på sociale ydelser betale for skattelettelser. Det må bare ikke siges højt.
Med sine udmeldinger om at fastfryse de sociale ydelser, trampede Bendtsen rundt som en elefant i et glashus. Og derfor fik han et par på lampen af Fogh.
Alligevel går de Konservative næppe helt tomhændede fra forhandlingerne. Lempelser af mellemskatten vil nemlig efter alt at dømme være en del af skattepakken. En sikker gevinst til de rigeste i samfundet.