Udlicitering vil skaffe Midt- og Vestjylland bedre tog og billigere tog.

af Søren Kolstrup, forhenværende trafikordfører for Enhedslisten
Sådan lød det fra De forenede Udliciteringspartier, da man udpegede de midt- og vestjyske strækninger som forsøgslaboratorium for udlicitering af jernbanedrift i 2001.
Det var umuligt for undertegnede at opdrive en begrundelse herfor. Det magiske ord konkurrence rummede i sig selv nøglen til en bedre tid, mente man. Ikke blot Kaj Ikast og Venstres Kristian Jensen var grebet af udliciteringseuforien, men også SF, der for ét år siden stillede krav om mere udlicitering af jernbanedrift. Vi oplevede her første bølge i udliciteringens logik. Forventningernes tid.
Først sminkede udliciteringspartierne problemerne gennem gratis bistand til Arriva fra DSB. Så fik Arriva tillægskontrakt med tilførsel af ekstra midler, selv om Arriva bevidst havde uddannet for få lokoførere, selv om Arriva her som i England bevidst kalkulerede med muligheden for bøder, selv om alle med indsigt i branchen ved, at Arriva mere har gummihjul end skinner i hovedet, og dermed finder det uproblematisk at erstatte tog med bus.
Forsinkede tog og aflyste tog, nogle steder direkte kaos, har imidlertid presset udliciteringspartierne til en reaktion.
Anden bølge i udliciteringens logik tog nu fat, nemlig udstillingen af afmægtighed. Nu spræller udliciteringspolitikerne i udliciteringens åleruse. Repræsentanter herfra står i kø for at udspy kritik af Arriva, men uden opstilling af holdbare løsninger.
En ukritisk presse viderebringer ureflekteret udliciteringspolitikernes hule oratoriske drøn:
- Vores tålmodighed er brugt op. Det vil jeg ikke finde mig i, udtaler Socialdemokratiets Poul Andersen.
- Det her kan vi ikke være tjent med, udtaler Kaj Ikast.
- Tildel Arriva bøder, lad os få mere og bedre udlicitering, fremfører SF's Morten Homan (det sagde det unge håb! )
Vi vil ikke have buskørsel lyder det fra de fleste, men uden angivelse af hvordan der kommer flere tog til tiden. Hvorfor dette fravær af løsninger?
Den åbenmundede Kaj Ikast gav svaret til fagpressen 29. januar. Det afhænger alt sammen af 'trafikministeriets juridiske vurdering'. Juridiske vurdering! Politiske løsninger skal underlægges juridiske spilfægterier. Det er nerven i udliciteringen, der i selve kontraktperioden afvæbner politikerne og tildeler brugerne og offentligheden rollen som tilskuere.
Tilbage står én løsning på kort sigt: lad DSB demonstrativt køre ind på skinnerne, hvor Arriva giver fortabt. Og arbejd fra dag 1 for offentlig og sikker drift.