De danske højskoler er for umoderne. Isolerer sig fra uddannelsessystemet, mens de kører solo på dogmatiske og traditionstyngede principper og idealbilleder.

af elever på Ryslinge Højskole
Sådan lyder kritikken fra Oure Idrætshøjskole i en kronik i Politiken den 20. januar, hvor den populære højskole i stedet opfordrer til et mere akademisk udgangspunkt med karaktergivning og pensum.
Med andre ord, skal der gøres op med den sande højskole, som N. F. S. Grundtvig og Kristen Kold skabte den i forrige århundrede.
Denne omvæltning mener vi langt fra er nødvendig. Der skal snarere bygges videre på Kolds filosofi om, at de unge skal trækkes op, så de aldrig går i stå - motiveres, inspireres og have lyst til livet.
Dét er ikke nødvendigvis resultatet af et mere gymnasialt præg på landets højskoler, som Oure foreslår. Med læseplan og karakterræs forsvinder store dele af grundtanken bag højskolen. Især den personlige udviklingsproces vil falde i baggrunden.
Det frivillige engagement, som er et af højskolernes varemærker, vil blive nærmest umuligt at udføre med intern konkurrence på det faglige plan. Samtidig mener Oure, at højskolerne skal droppe tanken om det for dem store påståede nationale fællesskab.

Eleverne skal gøres til verdensborgere og indstilles til at kunne klare sig i takt med den stigende globalisering i samfundet. Det skal ske på bekostning af de traditionelle højskoleværdier.
Vi mener netop, at værdierne bag en traditionel højskole udruster det enkelte menneske til at kunne håndtere den moderne verdens udfordringer. Højskolen, som den er i dag, skaber et unikt spillerum for eleverne, hvori der er plads til personlig udfoldelse i friere omgivelser uden dogmatiske skemalægninger.
Det brede fagudbud giver samtidig en større horisont, og kan fungere som inspiration til fremtidig uddannelse. Den enkelte elev forlader højskolen med forbedrede reelle kompetencer samt en større social indsigt, der efter vores mening er vigtige redskaber på vejen frem i livet.

Oures idé om et college er hverken urealistisk eller dårlig, men det skal ikke være det, der kommer til at kendetegne højskolerne fremover. Højskolen er et pusterum. Et sted, hvor kreativiteten får frit spil uden for faste skolenormer. Den almene dannelse handler for os ikke blot om konstant at se fremad, men også at give sig tid til at prøve grænser af.
Højskolerne skal selvfølgelig følge med tiden, men spørgsmålet er hvor moderne karaktergivning og faglig bedømmelse i virkeligheden er. Og om det er løsningen på den nuværende problemstilling.
Et middel til at gøre højskolen mere populær, kunne i stedet være at gøre sig mere synlig i samfundet. Eksempelvis ved at gøre offentligheden opmærksom på de faglige og menneskelige ressourcer, som de indeholder og fjerne fordommen om den umoderne højskole.
At gøre den traditionelle højskole til en elitepræget institution vil ikke være højskolernes redning, ej heller opretholde Kolds tanke om det evigt bevægende menneske. Det gælder om at kombinere de gamle værdier med nytænkning for at sikre højskolernes fremtid i det moderne samfund.
Det personlige engagement i faglige såvel som kreative sammenhænge er essentielt sammen med motivationen til at leve og fungere sammen med andre. Denne tankegang kan efter vores overbevisning aldrig blive gammeldags, fordi den er universel.

Indsendt af Tonje Alice Madsen, Terkel Borg, Jon Maaløv Holm, Sofie Toftgaard Janerka, Nana Folke, Cecilie Sisse Bie, Tilde Kjær Kristensen og Jesper Kamp, der er elever på Ryslinge Højskole.