Han har en overflade som teflon, der gør, at alting preller af på ham. Selv de største skandaler rører ham tilsyneladende ikke. Jeg taler om Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen

af Kit Aastrup, Århus
Hvis man tænker over det, er det ret fantastisk, at finansminister, Thor Petersen, kan slippe af sted med at lave bedrageri og lyve om det, og så slippe med at betale nogle penge tilbage. Andre konsekvenser har det ikke fået. Så let er det ikke for den enlige mor, der begår socialt bedrageri. Kan vi virkelig være tjent med en finansminister, der har et sådant forhold til andres penge?
Peter Brixtoftes administration af Farum Kommune viser jo, hvad politikere fra partiet Venstre kan slippe af sted med. Det var jo en livsstil at bruge løs af skattekronerne til dyre vine og rejser, og desværre blev det accepteret af alt for mange. Ifølge Venstre er der jo heller ingen modsætning mellem det offentlige og det private.
Anders Fogh Rasmussen har set smilende til uden at kommentere det, mens han ledede EU-topmødet i København. Det var ikke hans fortjeneste, at de østeuropæiske lande blev indlemmet i EU. Det var kapitalen, der pressede på for at få adgang til nye markeder i øst. Vi ser nu tydeligt konturerne af et EU med A, B og C- lande.
Det næste store skridt er at få en fælles forfatning (grundlov), så den europæiske superstat kan blive etableret, domineret af de to store lande, Tyskland og Frankrig. Vi må ruste os til kampen mod den og mod nye former for undertrykkelse og udnyttelse.
Statsministeren går rundt med et smil, der næsten når op til ørerne. I halvfjerdserne ville have være blevet kaldt kapitalens lakaj, men et sådant sprogbrug er ikke moderne mere. Skal vi ikke bare kalde ham for teflonmanden?
År 2002 var ikke noget lykkebringende år for de fleste af os. For mit eget vedkommende var det et år med stor sorg, fordi min far døde, og et år med stor travlhed i slutningen af året, fordi jeg som stedfortræder måtte indtræde i byrådet i Århus. Forhåbentligt slipper jeg snart igen, for der er nok at tage fat på andre steder.
Den Europæiske Union kaster sine lange skygger ind over os, selv om vi med vores nej til ØMU'en har udskudt en økonomisk nedtur. Socialpolitikken er under forandring og tilpasning, og flere og flere mister troen på samfundet som sikkerhedsnet. Hullerne er også blevet større, og flere falder igennem.
Den nye førtidspension, som træder i kraft fra årsskiftet, kan få alvorlige følger for mennesker, der på grund af sygdom ikke er i stand til at forsørge sig selv. Vi må se, hvordan det går og gøre opmærksom på, at der bliver stadig større forskelle mellem rig og fattig. Den livsstil, som Peter Brixtofte stod for, gavner ikke demokratiet men nedbryder det.
Godt nytår 2003!