Det er en nation i kulturelt forfald, der bruger skatteyderpenge på pornografiske film om religionsstiftere eller yder kunststøtte til folk, der slagter en hest og kommer den på syltetøjsglas, mente Fremskridtspartiets Kristen Poulsgaard.

af Kåre Bluitgen, Forfatter og journalist. Har i år udgivet debatbogen, 'Til gavn for de sorte'
Kultur var, når arbejdsmanden nynnede på vej til arbejde, det var den pind, en landmand snittede i, og det ler, skolebørn formede i faget formning.
Det var ikke holdninger, der vejede i den rigtige skål, da bannerføreren for den meget folkelige kultur søgte stillingen som generaldirektør i Danmarks Radio. Og folketingsmanden endte som pølsemand.
Dermed var han selv med til at bevare et stykke folkeligt kultur. Café Fodkoldt, som staderne senere blev døbt, åbnede første gang forskellige steder i København i januar 1921, så der altid var en varm pølse til det arbejdende folk. Forretningsføreren i Dansk Arbejdsgiverforening kunne endda skimte en billig social foranstaltning, for hvem ville kunne lide at stå offentligt og guffe i sig, uden at give lidt til de omkringstående fattige og hjemløse. Og på den anden side af disken kunne det offentlige også spare penge, for folk med nedsat arbejdsevne fik efterhånden monopol på at lange pølser med en skefuld sennep fra krukken over disken. Men pølsemændene trak deres vogne gennem byen og sled deres såler så tynde, at de påstod, at de kunne mærke, om det var plat eller krone, der vendte op, hvis de trådte på en femøre.
Forfatteren Allan Mylius Thomsen hævder i sin bog om pølsevognens historie, at den er den mest demokratiske institution i det mangfoldige udbud af spisesteder i Danmark. Ved disken kan ingen føle sig som mere end sin sidemand.
Som omkring enhver ægte kulturinstitution opstod der også omkring pølsevognen sit helt eget sprog. En wienerhotdog med ristede løg blev til en død indianer i kano, og en bayersk kun med ketsjup til en menstruer
ende araber i kane. Det var skurvognsslang, inden danskerne importerede den politiske korrekthed fra USA.
Men også konkurrerende livsstil blev indført fra den anden side af Atlanten. McDonald, Seven Eleven og pizzariaerne er nådeløse rivaler. Pølsevognen med sit halvtag og sennepspumpeværk er en døende kultur; måske et lille billede på noget større. Men verden er ikke kun af lave. På Nørrebrogade i København står en halalpølsevogn som symbol på kulturers sammensmeltning, her er pølsen af kød fra dyr, der er blødt ihjel, mens Guds ord er sagt over dem, og håndværkere kan som altid bestille det ene eller det andet og næppe smage forskel. Og ungen i klapvognen kan få sin velsignede med håndtag.
For os i området er det bare ned på gaden og hen om hjørnet og få serveret en pølse tilberedt med føl'se. Et stykke korrigeret kulturarv er reddet for fremtiden.

Kåre Bluitgen
Forfatter og journalist. Har i år udgivet debatbogen, 'Til gavn for de sorte' samt børnebøgerne 'Jeppe på Bjerget' og 'Døgnfluen Viva'. Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2000. Bor på Nørrebro i København. 43 år.