EU bør opsige sin associeringsaftale med Israel, fordi Israel ikke lever op til aftalens krav om respekt for konventioner og internationale love.
af Søs Nissen, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
EU bør opsige sin associeringsaftale med Israel, fordi Israel ikke lever op til aftalens krav om respekt for konventioner og internationale love.
Efter flere års pres blev EU-kommissionen i 2001 nødt til at gøre noget for at rette op på det forhold, at varer fra de israelske bosættelser får toldfrihed på EU's marked - fordi de angives og mærkes som israelske varer.
EU anerkender ikke de besatte områder som en del af Israel, og derfor kan varerne juridisk set ikke opnå told-frihed i EU.
Kommissionen skrev derfor til medlemsstaterne i november 2001, at de skulle undersøge, om der findes bosættervarer på deres respektive markeder og derefter advare importørerne, om at man fremover vil opkræve den told, som varerne retmæssigt burde foranledige.
Ifølge Charles Shamas, der gæstede Danmark i begyndelsen af december 2002 og talte til boykottere, politikere med flere, var EU-initiativet imidlertid hverken frivilligt eller ønsket af EU. Det var derimod en nødtvungen handling efter flere års pres fra NGO'er og menneskerettigheds-organisationer, og flere års nytteløse forhandlinger med Israel.
Kommissionen var nemlig gentagne gange blevet opfordret til at suspendere EU's associerings-aftale med Israel på baggrund af Israels overtrædelse af de diverse konventioner og internationale love.
Men dette skridt ønskede Kommissionen ikke at tage.
Til gengæld blev man nødt til at gøre noget ved de israelske brud på Associeringsaftalen, når det gjaldt bestemmelserne for toldfritagelse, fordi disse overtrædelser - efter intens lobby-arbejde fra blandt andet palæstinensisk side - var blevet kendt af den europæiske offentlighed.
Tillod Kommissionen fortsættelse af den ulovlige praksis, ville det give et kedeligt signal til de nye medlemstater, og andre handelspartnere. Det kunne samtidig blive et nemt svar fra EU's side i forhold til NGO'ernes krav om at EU siger fra overfor Israels fremfærd i de besatte områder.
Israel nægter at samarbejde - og EU lader stort set stå til
I flere år forsøgte Kommissionen derfor at få en praktisk aftale med Israel, således at Israel selv skulle mærke alle varers oprindelsessted tydeligt, hvorved der kunne kræves retmæssigt told af bosætter-varerne.
Problemet var imidlertid at Israel nægtede at samarbejde.
EU kommissionen forsøgte ad anden vej, og man bad i stedet Israel om at udlevere relevante lister over varernes oprindelses- og produktions-steder, således at EU's medlemsstater selv ville kunne opkræve tolden.
Også dette nægtede Israel, og de nægter det fortsat den dag i dag.
EU-kommissionen måtte derfor til sidst pålægge medlemsstaterne at opkræve told på bosættervarene uden en aftale med Israel, og omtalte brev blev sendt til medlemsstaterne i november 2001.
I dag er det så op til de enkelte stater at finde ud af hvilke varer, der er fra bosættelserne. I begyndelsen af det nye år vil en række stater derfor begynde at kræve told af importørerne, hvis det er klart at varerne kommer fra bosættelserne.
Problemet er bare, at det er næsten umuligt at se om en vare har hel eller delvis oprindelse i en bosættelse, fordi Israel slører forholdet.
Enkelte varer er tydeligvis fra bosættelserne, og enkelte varer er tydeligvis helt israelske, men et stor del er i en 'gråzone', hvor der umuligt at afgøre.
Da Israel fortsat nægter et hvert samarbejde, gør det processen med told-opkrævning nærmest umulig for de enkelte stater. Produkter og delelementer fra bosættelserne vil fortsat komme ind på de europæiske markeder gemt under mærkaterne 'Made in Israel'.
Alle argumenter for boykot af varer fra Israel holder
Charles Shamas mener derfor, at EU's lille undvigelses-manøvre - ud fra devisen; vi gør lidt, så vi kan undgå at gøre noget stort - vil mislykkes.
Lobby-grupper, NGO'er og andre vil fortsat kunne bevise, at bosættervarer eller delkomponenter får ulovlig toldfritagelse. Også af den grund kan der således fortsat argumenteres for en suspension af aftalen mellem EU og Israel, idet Israel ikke overholder sin del.
Boykot-grupper i Europa kan ligeledes uden problemer argumentere for en boykot af ALLE israelske varer, idet der er sandsynlighed for, at de israelske varer i virkeligheden er fra bosættelserne. Man kan i hvert fald ikke være sikker, og så er det jo bedst at undlade at købe varerne.... idet man ellers ville medvirke til ulovligheder... nærmest som at købe hæler-varer.
Sammen kan NGO'er og boykot-grupper alt i alt fortsat påpege de israelske ulovligheder vedrørende bosættervarer, og derved både skabe fokus på spørgsmålet om bosættelserne, og opmærksomhed omkring Israels fortsatte overtrædelse af internationale konventioner.
Folkekirkens Nødhjælp havde inviteret Charles Shamas til Danmark, fordi Nødhjælpen planlægger en større kampagne om bosættervarerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278