Pas på kulturen, står der på den lille, sort-røde prostestpolet, som jeg går rundt med i reverset

af Anne Marie Helger, Skuespiller og kulturkæmper.
Protestpoletterne blev oprindeligt fremstillet til den store demonstration i marts 02, hvor tusindvis af kunstnere fra alle fløje skød de interne uenigheder til side og stod sammen om en harmdirrende protest mod den dengang nye regerings rabiate anti-kulturpolitik. Det hjalp nu ikke stort. Vor nidkære kulturafviklingsminister Brian intensiverede nærmest sin indsats for at afskaffe det område, som han er minister for. Sjældent har man set en mand, der arbejder så ihærdigt på at overflødiggøre sig selv.
Heldigvis er jeg ikke alene om at bære poletten. Der er mange meddanskere, der ikke har lyst til at se den kulturløse fremtid i ørene, og som forstår vigtigheden af at passe på kulturen og værne om den. Kultur holder folk vågne, og et vågent folk er forudsætningen for et levende demokrati - så måske er det ikke så mærkeligt, at VKDF-regimet ikke er vilde med kulturen.

Ikke egnet
Jeg har levet af at være kulturarbejderske i 36 år, og så skulle man jo tro, at jeg ved noget om kultur. Det er nu ikke tilfældet, hvis man spørger den for tiden fremherskende offentlige mening. Den kultur, som jeg repræsenterer, er: 'Ikke egnet'.
Mine shows egner sig ikke til tv-coma-akvariet. Det gør mine teaterstykker heller ikke; selv film-udgaven af den danske nationaldigter Herman Bangs novelle Irene Holm er for finkulturel, sågar for DR2. Mine artikler og debatindlæg egner sig ikke til pressen. Mine tekster egner sig ikke til bøger. Mit fjæs egner sig ikke til det hvide lærred. Mine kostumer egner sig ikke til det danske sindelag. Det gør jeg heller ikke selv. Ganske vist strømmer folk talstærkt til, men det gør ingen forskel for bedømmelsen. Mit publikum er jo bare nogle gamle tresserfreaks, nogle få falmede fæller, der står og klapper mig flad ude på sidelinjen, dem behøver man ikke regne med. Det gør ondt. Skulle jeg virkelig være så talentløs, at min form for kultur på alle måder er uegnet? Eller er den måske snarere - uønsket?
Jeg tror, det er der, svinehunden ligger begravet. Måske bliver Brian ikke helt overflødig, måske har magthaverne ikke noget imod kultur, så længe det er den pæne, velopdragne og tilpasningsdygtige kultur; den kultur, der ligger på knæ og polerer løs på den blanke overflade.. Den pynter, gør den. Den ser det som sin fornemmeste opgave ikke at genere nogen. Og det gør den sandelig heller ikke.

Demokratiets livsnerve
Så er det jo helt anderledes med den kulturtradition, som jeg bekender mig til. Den vilde, utilpassede, provokerende kultur, som ikke respekterer autoriteterne, som stiller spørgsmål og ser på verden fra skæve vinkler.
Min kultur er den, der råber op og peger fingre, når noget ikke er ret. Den kultur, som tør noget og gør noget. Den bryder de sig ikke så meget om på de forkromede direktionsgange, for den kan ikke knægtes eller trues til at bøje nakken, og den kan ikke ties ihjel, hvor mange gange man end stempler den som 'uegnet'.
Den kritiske, evigt oppositionelle kultur er altid på barrikaderne. Den er demokratiets livsnerve, og den giver aldrig op. De kan bare komme an.
Pas på kulturen - for ellers kommer den efter jer!

Anne Marie Helger Skuespiller og kulturkæmper.
Modtager af Statens Kunstfonds tre-årige legat. Har de seneste år blandt andet optrådt med 'Helgers Hedeture', 'Irene Holm', 'Nytårstalen' og 'Sarah Bernhardt'. Bor på Christianshavn i København. 56 år.
www.helger.dk