Det er et grundlæggende brud med den udelte skole, hvor klassen er udgangspunktet for undervisningen.

af Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslisten
Til sidst smed socialdemokraterne alle principper overbord og tilbød sig til at legitimere regeringens tilbageskuende skolepolitik. Det betyder blandt andet, at der indføres holddeling, hvor eleverne deles efter evner i 1. -7. klasse.
Det er et grundlæggende brud med den udelte skole, hvor klassen er udgangspunktet for undervisningen. Opdeling af eleverne i A & B hold, uanset om det er i to timer eller to måneder, vil betyde at de svageste elever får ringere vilkår, og at de får et dumme-stempel på ryggen. Det vil fastholde og forværre den sociale sortering, der sker i folkeskolen i dag
I dagens folkeskole er der rige muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det kræver 'blot' øgede pædagogiske og undervisningsmæssige ressourcer blandt andet til efteruddannelse. Men det forhindrer regeringens egen stramme økonomiske aftale med Kommunernes Landsforening.
I modsætning til de meget omtalte bindende læseplaner ønsker Enhedslisten en levende, lokal forankret folkeskole, hvor ansatte og elever har stor indflydelse på dagligdagen - også på undervisningen. Blandt andet derfor er Enhedslisten modstander af at erstatte den levende undervisning med detaljerede retningslinjer fra undervisningsministeriet, som regeringen ønsker.
Forliget er skridt hen imod den situation, hvor lærerne har en manual fra ministeren med til time i stedet for at tage udgangspunkt i børnene.
Børn udvikler sig forskelligt, og i spring. Med disse bindende mål risikerer vi, at mange flere børn oplever nederlag, når de ikke overholder ministerens manual på klokkeslet. Flere børn vil blive sendt til specialundervisning eller i privatskole, hvis forældrene har ressourcer til dét. Folkeskolen bliver mere snæver med de bindende delmål.
Grundlæggende er forliget tilbageskuende og reaktionært, og det risikerer at blive et første skridt på en lang tur tilbage i tiden.