27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Styrk vores uddannelse - bevar 10. klasse

Styrk vores uddannelse - bevar 10. klasse

Tirsdag, 19. november, 2002, 00:00:00

10. klasse er et år, hvor man som elev får mulighed for at få styr på både faglige og sociale kompetencer samt bliver mere sikker på fremtidsmæssige ønsker

Udtalelse fra Danmarks Elev Organisation
I regeringens ti skridt mod en bedre folkeskole beskrives deres planer om indskrænkelse af 10. klasse med henblik på at få den tilegnet til elever med det de kalder 'et særligt behov'. Samtidig skal et år på efterskole for fremtiden målrettes 9. klasse.
Vi i Danmarks Elev Organisation vil i denne sammenhæng gerne pointerer, at vi sætter os stærkt imod denne ide, da vi mener 10. klasse skal være et frit valg og en lige mulighed for alle.
DEO har i mange år forsøgt at bekæmpe rygtet om, at 10. klasse skulle være 'dummeklassen', og takket være efterskolerne og det store arbejde der er blevet lagt i de nye tiendeklassecentre, er denne fordom endelig ved at uddø. At gå ind og ændre på 10. klasse nu vil være at smide manges års arbejde, tid og penge ud ad vinduet, for ikke at tale om de følger denne handling kan får for eleverne.
10. klasse er et år, hvor man som elev får mulighed for at få styr på både faglige og sociale kompetencer samt bliver mere sikker på fremtidsmæssige ønsker. Bibeholdelsen af den nuværende form er i folkeskoleelevernes interesse, fordi ikke alle elever er sikre på videre uddannelse ved niende klasses afslutning. Derved bliver for eksempel gymnasiet også et mere velovervejet valg, og ikke en uddannelse elever vælger, fordi de ikke ser noget alternativ.
Regeringen har selv udtrykt ønsker om en bedre vejledning, så færre elever vælger den forkerte uddannelse, men at få færre til at vælge 10. klasse, vil kun bidrage til mere usikkerhed om hvilken udannelse man skal tage.
Samtidig føler nogle elever ved afslutningen af niende, at de ikke modne nok til at tage deres ønskede uddannelse, og søger derfor et år med sociale udfordringer. Mange af disse tager et år på efterskole, men hvis dette i stedet målrettes 9. klasse har eleverne ikke andre alternativ end et sabbatår, eller gå videre på trods af deres ønsker om et år at modnes i. Det er vores frygt at disse elever vil klare sig dårligt socialt i deres fremtidige uddannelse, da de, hvis de ikke føler sig jævnaldrene med deres klassekammerater, kan komme til at gå på kompromis med deres egne grænser og ønsker.
Regerings mål er, at eleverne hurtigere vælger sig ind på en ungdomsuddannelse og dermed også kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. I DEO er vi dog overbeviste om, at hvis man skynder på eleverne med hensyn til valg af uddannelse, kan det kun ende galt!
10. klasse skal derimod fortsat være en prioritet for befolkningen. Det skal være en klasse eleverne føler sig stole af at gå i og frie til at vælge, uden at føle sig stemplede som problembørn eller uintelligente!
DEO kommer i slut efterår/vinteren med et uspil omkring bevarelsen og styrkelsen af 10. sammen med andre af grundskolens interesseorganisationer og opfordrer regeringen til at tage det op til overvejelse, før de går videre med deres planer for 10. klasse.

Vedtaget på årsmødet den 15.-17. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp